Forandringens vinde over JP/Politiken

Der er røre i den danske avisbranche for tiden. Om det er gratisaviserne, internettet, det kommende medieforlig eller den generelle mediekonsolidering, der er årsagen, er ikke til at sige, men sikkert er det i hvert fald, at forandringens vinde blæser over de danske avisredaktioner for tiden.
Skal man stole på, hvad der skrives og snakkes om, er der dog for JP/Politikens vedkommende tale om en mild brise og ikke den vinterstorm, som avisbranchen kunne have brug for, hvis den skal overleve som branche de næste 10 år.
Jakob Elkjær skriver i et langt indlæg på journalisten.dk om Tøger Seidenfadens planer for et nyt Politiken. Ifølge planen, som fremlægges for medarbejderne denne onsdag den 25. januar, skal internetavisen opprioriteres kraftigt og papiravisen skal bevæge sig mere i retning af det analytiske og baggrundsorienterede. Den bærende idé er, at avisen alligevel ikke kan følge med internettets hastige nyhedsopdateringer, og derfor bør Politiken satse på internettet som nyhedsmediet og papiravisen som den langsomme, analytiske og tænksomme platform.
At satse på internettet er nok klogt af Seidenfaden, men det virker som om planen på en eller anden måde kommer tyve år for sent. Avisen har i snart mange år været det langsomme medie, som altid var sidst med nyhederne – internettet har udelukkende gjort dette fænomen mere udtalt. Seidenfadens plan – hvis man altså skal stole på Elkjær – har slået de elektroniske medier radio, tv og internet sammen i kategorien ”hurtige medier”, mens avisen tilhører kategorien ”langsomme medier” sammen med bøger og visse typer af magasiner. Planen overser det egentligt revolutionerende ved internettet, nemlig at internettet på alle måder er et langt mere analytisk, langsomt og tænksomt medie end avisen. Hvis man virkelig ønsker at vide mere om et emne, er det ikke avisen man hiver op af bunken, det er Googles søgefelt. Internettet er stedet, hvor man for alvor kan fordybe sig i et emne og komme ud i alle krogene.
De samme tendenser gør sig gældende på Jyllands-Posten. Her forsøger man, at gøre avisen mere langsom og tænksom ved hjælp af en ambitiøs magasinstrategi, samtidig med, at man ifølge Chefredaktør Carsten Juste opprioriterer internetredaktionen. Magasinstrategien hænger sammen med behovet for som Juste siger i Mennesker og Medier den 13. januar, at skære nyhederne anderledes. Udfordringen fra de elektroniske nyheder (igen tv, radio og internet) har betydet, at avisredaktionerne er nødt til at bearbejde og tilskære stoffet på en anden måde, så man i højere grad tager hensyn til, at folk får dækket deres helt basale nyhedsbehov andre steder end i aviserne.
Juste fastholder dog, at aviserne er uundværlige for produktionen af nyheder. Som han siger i Mennesker og Medier:

Det er stadigvæk fagpresse, lokalaviser, regionalaviser morgenaviser og så videre, der genererer nyhederne i dette land. Det kan vi ikke komme uden om. Alt det andet er det vi kalder fællesnyheder – begivenheder der bare sker.

Man kan spekulere over om Carsten Juste på noget tidspunkt har besøgt en blog eller en anden branchespecifik hjemmeside, hvor der konstant genereres nyheder og udveksles information – ganske vist inden for den snævre skare af mennesker, for hvem det er relevant.
Juste på Jyllands-Posten har forstået, at der ikke er noget nyt i de elektroniske mediers hurtighed, men det virker som om han ikke rigtig har forstået den anden revolution som internettet har forårsaget – nemlig at de etablerede medier har mistet deres position som monopolistiske indehavere af viden og nyheder. Jyllandsposten kan sagtens smide penge efter nye, lækre og farverige magasiner, men hvorfor skal jeg læse dem, når jeg kan finde meget mere information på specialiserede sites på nettet? Hvorfor skal jeg læse ”JP Explorer”, når jeg kan læse Travelblog?