Thursday, February 02, 2006

Non Danish Internet Awards

Der var fulde huse i Vega da priserne for de bedste danske internetkampagner blev uddelt i aftes til Danish Internet Awards. Man kunne godt mærke, at der er kommet penge i internettet igen. Mediebureauerne, kunderne og de interaktive reklamebureauer var mødt talstærkt op til et arrangement, der skulle hylde dansk kreativitet på internettet som kommercielt medie.
Desværre for arrangementet – og den danske online reklamebranche – var der mere kvantitet i opmødet end kvalitet i de præsenterede løsninger.
Arrangementet startede som en konference og symptomatisk nok handlede tre ud af fire indlæg om udenlandske interaktive løsninger. Først var der Habbo Hotel, som er et finsk foretagende, som kort fortalt laver en 2006 udgave af de klassiske Multi User Domains, som man allerede kendte til i 1980’erne. Habbo Hotel adskiller sig dog fra de oprindelige MUD’s ved at være gennemført kommercielt og tjene penge på bannere, konkurrencer, sponsorering og alskens andre aktiviteter, hvor firmaer får direkte adgang til deltagerne i Habbo Hotel.
Efter Habbo Hotel kom Carlsberg Danmark på banen repræsenteret af Sofie Brammer. Desværre for hende brød projektoren sammen, så hun var nødt til at gennemføre hele foredraget uden powerpoint slides. Det er muligt, at hun havde noget interessant at sige, men det druknede mildest talt i de tekniske vanskeligheder.
Efter Carlsberg – og nu med slides – kom Volvo Car Corporation på scenen. Der var ikke noget revolutionerende nyt i Volvos strategi på nettet, men omfanget, seriøsiteten og ressourcerne, der indgik i Volvos webstrategi, var mildest talt imponerende. Martin Jobin fra Volvo forklarede da også, at 57% af alle kommende bilkøbere anvender nettet som deres første kilde til information om deres fremtidige bil. Set i det lys er det vel ikke underligt at bilindustrien smider nogle skillinger efter internettet.
Endelig kom verdens næstmest prisbelønnede kreative direktør, Lars Bastholm på banen. Bastholm høstede de fleste af sine priser som kreativ direktør for Framfab, men fungerer nu som kreativ direktør for AKQA i New York. Bastholm trak publikum igennem en tour de force af kreativitet og interaktivitet på nettet. Her var myspace.com, Tiki Bar, rocketboom.com, Flickr, Google Video, You Tube og en lang række andre eksempler på nye medier, der for alvor forstår at involvere brugerne og skabe relevant indhold på alle tænkelige forskellige platforme. Eneste fællesnævner for alle Bastholms eksempler var, at de ikke var danske.
Habbo, Volvo og Bastholm skabte scenetæppet for det efterfølgende award show, hvor der skulle uddeles priser til danske online reklameløsninger. Desværre var det som om, at scenetæppet slugte opmærksomheden fra selve forestillingen. Med enkelte undtagelser, var de nominerede kandidater alle en sørgelig omgang af uoriginale, konforme og dybt traditionelle løsninger, der sjældent formåede at udnytte internettet til at involvere brugerne og skabe originalt og relevant indhold. Her var små hyggelige spil, fine søgeordsoptimeringer og sjove online quizzer, men hvor var de nye interessante virale, brugerskabte, web 2.0 idéer, som virkelig udnytter internettet på internettets præmisser? Der var en skærende kontrast mellem den traditionelle reklameagtige afsender-modtager tankegang, som kendetegnede de nominerede sites og de amerikanske eksempler på original internetkommunikation, som Lars Bastholm talte om i sit indlæg.
Er det modet, kreativiteten eller de store budgetter vi mangler i Danmark for at skabe interessant kommerciel internetkommunikation? Svaret svæver i luften efter en aften, hvor dansk internetreklame mildest talt ikke gjorde god reklame for sig selv.

4 Comments:

At Monday, 03 March, 2008, Anonymous Rune Kiowsky said...

Hej Peter,

Nu ved jeg godt det er min egen kampagne jeg forsvarer, men hvis du syntes at der ikke var noget at komme efter hos de nominerede kampagner i relation til involvering, dialog og brug af nettet på nettets egne præmisser, synes jeg da du skulle tage et ekstra kig på Sprite Zero kampagnen, som var den mest nominerede og mest vindende kampagne i år - som bød på integration på dating-communities med reel "skuespil" bag profilerne, som gav mere end 10.000 kommentarer, 1.000 "venner" og gns. 50 comments pr. blogpost fra brugerne. Det er vel involvering, og dialog på internettets og brugernes egne præmisser?! Eller hører den slags også til de "uoriginale, konforme og dybt traditionelle løsninger, der sjældent formåede at udnytte internettet til at involvere brugerne og skabe originalt og relevant indhold"? ... Du kan se mere til kampagnen her: http://dia08.dk/2008/01/28/the-coca-cola-company-sprite-zero-no-sugar-no-bullst-2/

- Hører gerne din mening :-)

Hilsen Rune (IUM - rki@ium.dk)

 
At Monday, 03 March, 2008, Anonymous Rune Kiowsky said...

he he beklager meget - så lige, at dit indlæg var et år gammelt, og derfor relaterede sig til nogle kampagner fra 2007 :-)

Det beklager jeg ... du kan vist bare se bort fra min kommentar!

Hilsen
Rune

 
At Thursday, 10 December, 2009, Anonymous Buy Viagra said...

nice site and nice blog about Non Danish Internet Awards thanks for sharing I think that this blog is very useful!!!

 
At Tuesday, 05 January, 2010, Anonymous generic viagra said...

hello thanks for sharing this information about Non Danish Internet Awards

 

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home