Wikipedias tveæggede krumsabel

Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville kaste mig ind i debatten om Muhammedtegningerne på denne blog. Det virker som om, at der allerede er rigeligt med folk, der debatterer emnet, og der går alligevel ikke 10 minutter af en samtale med venner og familie, før man taler Muhammedtegninger. Med andre ord, har jeg ikke ment, at der var brug for endnu et blogindlæg om emnet, og bestemt ikke på en blog, der handler om sociale aspekter af internettet…
Ikke desto mindre faldt jeg over en lille notits i Politiken, som nævnte at Wikipedida havde stoppet al redigering af emnet omkring Muhammedtegningerne. Pludselig var der en vinkel i debatten, som havde betydning for kommunikation på internettet og mere specifikt for de nye samarbejdsformer der kendetegner web 2.0, eller ”det samarbejdende internet”.
Det viste sig, at der ikke var tale om et totalt stop for redigering, men udelukkende et stop for nye og anonyme medlemmer, som var blevet sat i værk for at undgå det Wikipedia kalder vandalisme.
Stoppet for redigering af artiklen om Muhammedtegningerne er alligevel interessant, fordi det i ekstremitetens klare lys viser både de fantastiske og de svage sider af Wikipedia og drømmen om nede-fra-op kommunikation.

Fantastiske Wikipedia

På den ene side er det fantastisk at sætte sig foran Wikipedia og læse igennem hele begivenhedsforløbet. For det første har man mulighed for faktisk at se et billede af tegningerne, i stedet for de fragmenterede brudstykker af tegninger, som har været vist i tiden efter 30. september, hvor tegningerne blev vist i Jyllandsposten. For det andet har man mulighed for at dykke ned i de mindste detaljer af debatten, hvor man i de fleste tilfælde som almindelig avislæser og radiolytter er henvist til journalisternes gengivelser af sagen. På Wikipedia kan man f.eks. finde et link til det brev, som de arabiske ambassadører skrev til Anders Fogh Rasmussen, og man kan med selvsyn konkludere, at brevet handlede om alt muligt andet end retsforfølgelse af Jyllandsposten, som regeringen ellers hævder.

Hvem skriver?

På den anden side sidder man efter læsningen af artiklen tilbage med en fornemmelse af, at man ikke rigtig kan være helt sikker på indholdet i artiklen. Var der nogle vigtige ting der var udeladt fra artiklen? Var det nu også det rigtige brev, der blev linket til? Og hvem er egentlig forfatterne der har skrevet artiklen?
Det er alt sammen spørgsmål, som måske ikke ligger så meget på sinde, når man læser om de puniske krige eller Aristoteles’ taler på Wikipedia, fordi disse emner allerede er forholdsvis kanoniserede. Men når man læser om en debat, hvor man som udgangspunkt ved, at der er mange og stærkt forskellige synspunkter, begynder man at tvivle på forfatteren eller forfatterne bag artiklen.
Selvfølgelig kan man bare klikke på ”history” linket og gå ind og undersøge, hvem der har skrevet og redigeret artiklen, men det bliver man desværre ikke meget roligere af. Artiklen om Muhammedtegningerne er naturligvis blevet redigeret hundredevis af gange og af brugere med lidet gennemskuelige navne som ”Azate”, ”MX44” og ”Lotsofissues”. Hvis man ikke lige er administrator af Wikipedia, har man ingen chance for at forstå om Azate, MX44 og Lotsofissues er pålidelige skribenter, og hvilket udgangspunkt de har, for at skrive det de gør.

Manglen på det autoritative centrum

Problemet for Wikipedia er med andre ord, at man mangler et autoritativt centrum for at vurdere det skrevne. Når man læser en tilsvarende artikel i Politiken ved man som udgangspunkt, at avisen har et kulturradikalt og indvandrertolerant udgangspunkt, hvilket betyder at man ubevidst eller bevidst tolker artiklen en anelse mere kritisk til fordel for Jyllandsposten. Læser man Pia Kjærsgaards nyhedsbrev, ved man på den anden side, at hun har et indvandrerfjendsk og manikæisk billede af debatten, hvilket betyder, at man tolker hendes udsagn og holdninger i dette lys.
På Wikipedia mangler man et fixpunkt for tolkning og forståelse. Jeg ved ikke hvem Azate er, og hvad hans motivation er for at deltage i debatten. Jeg er ikke bange for, at Azate taler usandt – hele verden er som bekendt fuld af usandheder – jeg er bange for, at jeg ikke kender Azate og derfor ikke ved, om han har en grund til at tale usandt.