Slangen i det kolde paradis

Jeg er netop kommet tilbage efter to ugers ferie (og en lille smule arbejde) i Nuuk.
Grønland er på alle måder et land, der kan nyde gavn af internettet. Med sit udbredte geografiske areal, lave befolkningstæthed og ekstremt høje transportpriser, er internettet et perfekt medie for Grønlænderne, fordi det muliggør kontakt og kommunikation blandt en spredt befolkning.
Internettet har da også gået sin sejrsgang på Grønland. De unge har taget nettet til sig, og udbredelsen af ADSL forbindelser er høj i Grønland, så alt tyder på, at tingene bevæger sig i den rette retning
Der er blot én slange i det kølige paradis. Tele Greenland har valgt en forbrugsbaseret prisstruktur på ADSL-forbindelser i modsætning til de fastprismodeller, som vi kender herhjemmefra. Umiddelbart lyder det banalt at interessere sig for prismodeller. De facto ender folk jo med at betale det samme, om de bruger fastnet eller forbrugsafregnede modeller. Men virkeligheden på Grønland er, at de forbrugsafregnede prismodeller lægger enorme mentale hindringer i vejen for, at internettet kan få samme sociale gennemslagskraft, som man har set herhjemme.
Eksempelvis hører man ofte i Grønland, at netradio er rigtig smart, men en lille smule dyrt, fordi det koster ca. seks kroner i timen at streame radio. Man hører også folk snakke om, at det er dyrt at Skype, fordi de bliver takseret for de bytes af data, der strømmer frem og tilbage i løbet af samtalen. Og endelig hører man naturligvis også om folk, der gerne ville prøve TV2’s Sputnik, men som har konkluderet, at det nok er billigere at gå ned i den lokale videobiks og købe DVD’en.
Grønland er med andre ord kommet med på web 1.0, men Tele Greenlands forbrugsbaserede prisstruktur har sat en stor mur op mellem Grønland og den nye verden af web 2.0 services. I web 1.0 var det fint nok, at ringe op til nettet med et modem og derefter surfe lidt rundt på nogle tekstbaserede hjemmesider, hvorefter man så kunne ringe af og slukke for computeren. I web 2.0 giver det ikke mening at logge på internettet. Web 2.0 drejer sig om, at man altid er online, og at man aldrig bekymrer sig om typer af medier eller størrelsen på filer. I web 2.0 er internettet blevet en forlænget del af vores sociale interaktion – vi udveksler billeder, lyd og tekst på samme måde som vi taler sammen i dagligdagen. Lægger vi begrænsninger på denne udveksling lægger vi også begrænsninger på den sociale interaktion og på den måde opnår vi aldrig de positive effekter af det nye og samarbejdende internet.