To blog or not to blog

Online Journalism Review bringer en interessant artikel, hvor forskellige amerikanske journalister udtaler sig om aviser og blogging, og hvorvidt disse to forskellige medieteknologier har en fremtid sammen.

Artiklen udspringer af, at man i USA har haft nogle uheldige eksempler på, at journalister på etablerede aviser som Washington Post og Los Angeles Times mildest talt har trådt i spinaten i Blogosfæren. På Washington post måtte Ben Domenech opsige sin stilling efter, at det var blevet afsløret, at han havde plagieret indhold på sin Washington Post blog, og på Los Angeles Times blev Michael Hilziks blog lukket ned, efter det blev opdaget, at han skrev kommentarer på sin egen og andre blogs under falske navne.

Problemet for de amerikanske aviser er, at de har forstået, at de ikke kan komme uden om blogging-fænomenet, men de har simpelthen svært ved at forene bloggingens deltagende kultur med avisernes ”vi alene vide” kultur.

Aviserne kigger på bloggen og tror, at det er det samme som en klumme – altså et frirum, hvor avisens egne skribenter kan folde sig ud i en lidt friere og kommenterende form. Resultatet bliver, at avisernes forsøg på at integrere bloggingfænomenet resulterer i, at det er de samme tordenskjolds soldater der kommer til orde – bare i et andet format.

Men blogging handler ikke alene om form. Det er rigtigt, at blogging typisk skrives i en lidt friere stil og i et mere personligt sprog, men at reducere blogging til et formspørgsmål er at misforstå, hvorfor blogging måske er et af de mest revolutionerende medieteknologier siden opfindelsen af trykpressen (undskyld klichéen).

Det revolutionerende i blogging er, at alle kan komme til orde, og at alle mennesker i hele verden potentielt set har et publikum – næsten uanset hvor obskure holdninger og idéer de ønsker at publicere. Blogging drejer sig ikke om at journalister har fået et nyt medie at lege med (ligesom det var tilfældet med radio og tv’s ankomst på mediescenen). Nej, blogging drejer sig om, at der pludselig findes potentielt set lige så mange mediekanaler, som der findes læsere/seere/lyttere. Og disse mediekanaler er ikke nødvendigvis bemandet af journalister – de kan lige så vel være bemandet af glade amatører eller dedikerede professionelle, der skriver passioneret om deres fritid eller deres arbejde.

Jeg mener ikke, at aviserne og blogs nødvendigvis må leve som hund og kat. Tværtimod kunne man meget vel forestille sig aviser som en guide eller portal for brugergenererede blogs. Det kræver dog, at aviser og etablerede medier må slække på deres ”vi alene vide” kultur og i stedet give plads til de mennesker, som man før kaldte læsere, men som man i fremtiden måske vil kende som mediernes vigtigste bidragydere.

Bob Cauthorn fra citytools.net er den eneste af journalisterne i Online Journalism Reviews artikel, der virkelig forstår denne pointe:

Look, it's easy to get this right: don't have staff members blog and instead bring in the legitimate outside voices. There are many ways that a mainstream media organization can do this -- make a blog about *outside* blogs, point some of your traffic to outside voices (even those who, gasp, criticize you!), invite some of the best outside bloggers in your community to post right on your pages. Give selected bloggers early access to your stories -- particularly enterprise stories -- so that they can have same-day reactions. (Make sure these are bloggers you can trust not to jump the publication, obviously.) In other words, genuinely and sincerely embrace *outside* voices. Allow the community to have a stake in what you are doing once more.