Er der nogen til stede fra konkurrencestyrelsen?

...spurgte TV2’s nye direktør ud i forsamlingen af medie- og kommunikationsfolk, der var samlet til Mandag Morgens mandagsmorgenmøde denne mandag. Baggrunden for spørgsmålet var TV2’s strategi om, at starte en landsdækkende nyhedskanal, som ifølge Per Mikael Jensen ville opnå en overordentlig stærk markedsposition på det danske nyhedsmarked.

Til morgenmødet, hvor de to public service direktører Per Mikael Jensen og Kenneth Plummer var talere, var der ikke overraskende en repræsentant fra konkurrencestyrelsen til stede. Ud over et bekræftende nik på Per Mikael Jensens spørgsmål, var det dog ikke meget man hørte til konkurrencestyrelsen på mødet. Tværtimod virkede det som om, at der ikke var nogen grænser for den magt og markedsdominans, som de danske public service medier kommer til at besidde i fremtiden.

Kenneth Plummer lagde ikke skjul på, at DR skulle være en aktiv spiller på alle medieplatforme. På det digitale område skulle DR ikke alene lave computerspil og formidle salg af musik i samarbejde med kommercielle partnere (læs TDC). DR arbejder også med en målsætning om at blive det danske svar på Technorati – altså en samlende portal for brugerskabt indhold på nettet.

Betragter man verden fra sit nye multimilliard multimediehus i ørestaden, er det naturligvis også nærliggende at mene, at man skal være til stede overalt på alle platforme med alle typer indhold. Men er man direktør for musikservicen box.dk, kan det være svært at forstå, hvorfor DR skal reklamere for TDC’s musiksalg. Og er man redaktør på blogportalen overskrift.dk, må det være skræmmende at skulle hamle op med DR’s licensfinansierede forretningsstrategi.

Danmarks Radio er i dag én af de mest aktive og initiativrige aktører i skabelsen af indhold på nettet i Danmark. Det er naturligvis prisværdigt og utrolig gavnligt for alle forbrugerne af Danmarks Radios indhold på nettet.

Men Danmarks Radios strategi kan i virkeligheden sammenlignes med et ulandsprojekt, hvor man opbygger en perfekt infrastruktur og et effektivt moderne hospitalsvæsen med bistandsmidler. Infrastrukturen og hospitalerne fungerer perfekt i sig selv, men fordi de er opbygget af eksterne kræfter, har de eroderet modtagerlandets egne potentialer for at opbygge infrastruktur og hospitaler i fremtiden.

Taler man om ulandshjælp, kan man argumentere for, at det somme tider er nødvendigt at bygge hospitalerne og vejene med eksterne kræfter, simpelthen fordi der ikke findes lokale kræfter med ressourcer til denne slags projekter. Og hvis man ikke bygger hospitalerne eller vejene er lokalbefolkningen endnu værre stillet.

Kigger man på det danske medielandskab er der dog ikke noget der tyder på, at der mangler produktive ressourcer. Uddannelsessystemet sprøjter hvert år tusindvis af kommunikationsfolk ud fra landets universiteter. I det moderne digitale mediebillede kan alle disse kommunikationsfolk starte deres egen avis (blog), radiostation (podcast) eller tv-station (vlog), så hvorfor er det lige, at den danske befolkning har brug for konkurrenceforvridende medie-ulandsbistand i form af Danmarks Radio?

Spørgsmålet blev ikke besvaret på denne mandag morgen en sommerdag før den store mediekrig bryder ud i efteråret. Man kunne blot konkludere, at de danske public service medier går fremtiden fortrøstningsfuldt i møde. Hvor andre mediespillere bemander kanonerne og spænder bælterne til en knivskarp kamp om læser-, lytter-, seer- og annoncørkroner, virker det som om, at særligt DR befinder sig i et licensfinansieret konkurrentvakuum, hvor man under sammenhængskraftens hellige banner trygt kan tromle kommercielle forretningsmodellers forsøg på at skabe alternativt medieindhold.

OPDATERING:
Læs også mit seneste indlæg "Hvem lytter til konkurrencestyrelsen? "