Et visuelt haikudigt

Reklamer er en underlig størrelse. Nogle gange fungerer de bare og andre gange - måske endda de fleste - fungerer det overhovedet ikke.
Forleden dag blev jeg dog givet et næsten guddommeligt indblik i, hvordan det føles når det virkelig fungerer.
Når man har siddet i dagevis og vredet sin hjerne med en AD'er og en tekstforfatter, og det så pludselig lykkes at ramme det man vil sige med et billede og nogle ganske få ord - ja så føles det som et visuelt haikudigt. En skarp kniv der skærer uden, at man behøver at trykke. En hammer der banker sømmet i bund i et slag. Det perfekte sweet spot tennis slag.
Der er ingen modstand, ingen støj, ingen overflødighed, kun fornemmelsen af, at alting går op i en højere enhed.
Døm selv - jeg synes fandme det er godt: