Gymnasiet 2.0

Bloggerne blogger om blogging, taggerne tagger om tagging og pocasterne podcaster om podcasting. Verden af digitale evangelister er en snæver verden, hvor man ofte ender med at citere hinandens frembringelser i et selvspejlende simulakrum.

Derfor er det befriende når man for en gangs skyld støder på mennesker, der tænker på teknologien som andet end – ja teknologi.

For et par uger siden mødtes jeg med Kristian Jacobsen – en tidligere studiekammerat, som nu er blevet en ung og fremsynet rektor på Avedøre Gymnasium. Vi havde en lang snak om betydningen af nye medier, web 2.0, podcasting, blogging og meget mere i relation til uddannelsessystemet. Undervejs i samtalen gik det i stigende grad op for mig, hvor vigtigt det er, at gymnasier og folkeskoler forstår betydningen af den sociale revolution, der foregår i de digitale medier generelt og på internettet specifikt.

Jeg kan huske da jeg selv gik i syvende klasse på Sølvgades Skole. Sølvgade var en stærkt trafikeret gade, hvor skolebørnene med livet som indsats navigerede til skole gennem en strøm af lastbiler, taxier og stressede myldretidstrafikanter. Som et led i danskundervisningen havde vores dansklærer etableret et projekt, der gik ud på at overbevise kommunen om at bygge en cykelsti i Sølvgade. Projektet var et mangeårigt projekt, hvor det primære pressionsmiddel var lange og kancelli-agtige breve til kommunen.

Beboere i området vil vide, at projektet lykkedes. Cykelstien blev bygget, mange ulykker er sikkert undgået, men måske vigtigst af alt lærte jeg og mine klassekammerater, hvordan man gebærdede sig i industrialderens kafkaske kommunikationskanaler.

Pointen – som Kristian Jakobsen på Avedøre Gymnasium har forstået – er at denne form for kommunikation ikke nødvendigvis er den mest effektive i fremtidens samfund. I dag sender man ikke breve til kommunen, man starter en blog, hvor skoleeleverne skriver om deres farlige vej til skole. Fremtidens politiske pression starter ikke med ”I henhold til Deres tidligere skrivelse af 19. maj 2006…” – fremtidens politiske murbrækker er en blog, en podcast eller virtuel bevægelse i et digitalt socialt netværk.

Kristian har mange interessante idéer til hvordan Avedøre Gymnasium kan drage nytte af de nye teknologier – ikke bare til at påvirke omverdenen, men også for at styrke kommunikationen og det sociale sammenhold på gymnasiet. Første skridt på vejen er rektors blog, hvor Kristian har valgt at gøre sine interne nyhedsbreve offentligt tilgængelige, så elever, forældre, potentielle elever og andre med interesse i gymnasiet kan få et personligt og nært billede af tingenes gang på Avedøre gymnasium.

De næste skridt… Ja der er mange ting i støbeskeen, men overordnet set drejer det sig om, at få involveret og aktiveret eleverne og vise dem hvordan de sociale teknologier kan bruges til andet og meget mere end bare computerspil og dating.

Medier til fortiden

(Dette indlæg er også publiceret på Kommunikationsforum)

Lige nu sidder du sandsynligvis og læser denne tekst på din computerskærm. Du er sandsynligvis tilsluttet internettet, og du befinder dig på petersvarre.dk. Om et øjeblik klikker du måske videre til CNN’s hjemmeside, lidt senere måske videre til politiken.dk, og endelig kommer du måske også forbi DR’s hjemmeside.

I dag er du glad for, at du kan få adgang til indholdet på DR’s hjemmesider, men fra næste år ville du sandsynligvis ønske, at din computer på ingen måde var i stand til at modtage indhold fra DR, fordi fra 2007 kommer denne mulighed nemlig til at koste dig 2.090 kroner om året.

Regeringen spillede i går ud med sit længe ventede oplæg til en medieaftale. Oplægget ”Medier til tiden” indeholder få gode tanker og en overflod af dinosaurtænkning, som bærer præg af, at ingen af parterne bag oplægget tilnærmelsesvis har forstået, hvordan mediebilledet har ændret sig de sidste 5-10 år. Men det største dinosauræg, som regeringen prøver at udklække med sit oplæg, er alligevel tanken om, at tv-licensen skal videreføres som en generel medielicens, der skal opkræves af alle hustande, der besidder et apparat, der er i stand til at modtage tv-indhold.

Totalitærstatsligt

Tanken er naturligvis, at folk i stigende grad ser tv på deres computere og deres mobiltelefoner, og derfor skal de betale licens ligesom alle andre, der er i stand til at modtage et tv-signal. Lever man i en totalitærstat, giver denne slags tænkning god mening: kan man ikke få pengene ud af folk via tv-skærmene, ja så må man jo bare hive dem ud af folk via computer- og telefonskærmene. Lever man på den anden side i et demokratisk retssamfund, virker det fuldstændig absurd, at man vil indføre en eksorbitant høj afgift på køb af teknologier, som måske og måske ikke vil blive anvendt til at modtage indhold fra licensfinansierede stationer. Konsekvensen af forslaget er jo, at en person (som f.eks. undertegnede), der ikke besidder et fjernsyn, kommer til at skulle betale 2.090 kroner om året for at erhverve sin næste mobiltelefon eller computer.

Et forsimplet regnestykke

Det er klart, at regeringen regner med at skøjte hen over problematikken ved at hævde, at folk jo i forvejen betaler licens, og derfor kommer det ikke til at koste folk en ekstra øre at købe en computer eller en mobiltelefon. De folk, som ikke betaler licens, er i regeringens øjne sortseere enten på gammeldags apparater eller på nye apparater som computeren eller telefonen, og de bliver nu retmæssigt straffet med den nye medielicens. I dette forsimplede regnestykke glemmer regeringen bare det faktum, at det moderne mediebillede er anderledes end for tyve år siden. For tyve år siden var købet af et fjernsyn ensbetydende med, at man brugte en del tid med at se tv-avisen, Dus med dyrene, Bamse og Kylling, og hvad der ellers blev produceret af udmærket public service tv. I dag er købet af en computer eller en mobiltelefon måske ensbetydende med, at man vil se fjernsyn på disse teknologier, men det er under ingen omstændigheder ensbetydende med, at man vil forbruge indhold produceret af licensfinansierede stationer.

Fra fortiden

Licensen er et levn fra fortidens én-kanals verden, hvor apparat og valg af kanal var tæt sammenknyttet. I internettets tidsalder er apparatet og kanalen komplet adskilt. Regeringen har ret i, at computeren bliver fremtidens tv-apparat, men det er et tv-apparat, hvor forbrugeren kan vælge mellem indhold fra millioner af forskellige kanaler i form af websider, podcasts, vodcasts, RSS feeds og hvad man ellers kan opfinde af smarte nye måder at distribuere indhold på. I denne verden bliver det svært at overbevise brugerne af moderne medieteknologier om, at deres adgang til netop én eller to af disse millioner af kanaler kommer til at koste dem 2.090 kroner om året, når alle de andre kanaler er gratis.

Læs medieudspillet her: http://www.kum.dk/sw42876.asp

Tidligere indlæg om samme emne: http://www.petersvarre.dk/blog/2005/11/licensen-har-overlevet-sig-selv.html

eJour tema om borgerjournalistik

Gode nyheder! Historien om borgerjournalistikken og brugerskabt indhold er nået til journalisthøjskolen i Århus.
Læs her den senest udgave af eJour, som handler om "Brugermagt".