Efter en besynderlig tilbagetrukket tid i limboland er
Netscape for alvor vendt tilbage på scenen for internetvirksomheder, der kæmper om brugernes opmærksomhed. Zombien Netscape er blevet genoplivet af den nye ejer America Online (AOL), og mere præcist af
Jason Calacanis, som er blevet en del af AOL efter, at hans virksomhed
Weblogs, Inc. blev opkøbt af AOL.
Som alle zombier er Netscape dog ikke længere den søde og altruistiske internetvirksomhed, som vi kendte den i internettets tidlige dage. Nej, Netscape er genopstået – takket være Jason ”Frankenstein” Calacanis som et kommcercielt monster, der forsøger at dræbe den samarbejdende og ikke-kommercielle ånd, som er hele fundamentet for web 2.0 revolutionen.
Det er i hvert fald udlægningen af historien, når man vejrer stemningen i den altid letantændelige amerikanske blogosfære.
I virkeligheden er historien noget mere nuanceret.
Den 15. juni 2006 omdannede Jason Calacanis det nærmest glemte netscape.com til et nyhedssite for brugergenereret indhold. Konceptet var en direkte kopi af sites som
Digg og
Reddit, hvor brugere leverer indholdet og stemmer hinandens indlæg op i sitets hierarki.
Den altid ambitiøse og ærgerrige Calacanis ville dog ikke nøjes med at være den nye generte dreng i klassen af web 2.0 nyhedssites. Så i stedet for at sætte sig på fingrene og vente på brugerne, publicerede Jason Calacanis den 18. juli på sin blog
et indlæg, hvor han kundgjorde, at han ville betale de flittigste bidragydere hos Netscapes konkurrenter 1.000 dollars om måneden, hvis de ville publicere mindst 150 indlæg om måneden på Netscape.
Calacanis gjorde sig således til eksplicit bannerfører for den kætterske tanke, at man faktisk kunne betale bidragyderne på web 2.0 services for deres bidrag.
Forslaget medførte ikke overraskende en sand storm af harme og forargelse fra de nye internetevangelister, som i web 2.0 ser en genfødsel af det rene og ubesmittede internet, som er uberørt af kommercielle interesser. Calacanis’ forslag var i deres optik et forsøg på at vælte selve fundamentet i web 2.0 – nemlig det at værdi ikke måles i penge, men snarere i deltagelse og engagement.
Konflikten mellem internetevangelisterne, der tror på det frie ikke-kommercielle internet og forretningsmændene, der forsøger at tjene penge på internettet er ikke ny. Konflikten har været til stede fra Internettets fødsel, hvor folk som
Howard Rheingold med udgangspunkt i erfaringerne fra The Well forsvarede internettet som et autonomt frirum, som skulle beskyttes mod kommercielle interesser.
I sidste ende bliver det dog altid forretningsmændene som Jason Calacanis, der kommer til at trække det længste strå. Internettet er ikke længere et ”andet sted”, hvor der gælder andre og uafhængige regler end i den fysiske verden. Internettet er blevet et virkeligt sted, som har sociale konsekvenser for de folk, der færdes på nettet. Folk investerer deres identitet på nettet – i blogs, i online spiluniverser, på personlige hjemmesider eller i sociale netværk. Nettet har i stigende grad betydning for, hvordan vi opfattes af og interagerer med vores omgivelser, og derfor kan nettet heller ikke undgå at blive flettet ind i den virkelige verdens magt- og værdistrukturer.
At forestille sig, at internettet kan leve uafhængigt af den virkelige verdens økonomiske og politiske strukturer er en håbløs utopi. Udviklingen, som Jason Calacanis har sparket i gang med at betale sine borgerjournalister, er en hel naturlig udvikling, der ligger i tråd med internettets stigende betydning i alle menneskers dagligdag.
Læs også Nicholas Carrs tolkning af Calacanis’ udspilEller Mark Glasers mere fyldige opsummering af hele affæren
