Web 2.0: Først med ikke at være de sidste

(Dette indlæg har også været bragt som artikel på kommunikationsforum)

Det var måske den manglende søvn, der gjorde det. Måske var det pletterne på min udslidte hip-hop trøje og den krøllede skjorte, der gjorde det. Eller måske var det slet og ret de selvsikre forkyndelser om bortgangen af web 2.0, der gjorde det. Én ting var i hvert fald sikkert denne onsdag formiddag på New Media Days i Øksnehallen – jeg følte mig lige så malplaceret som profeten Muhammed til DFU’s landsmøde.

Lidt baggrundshistorie er måske påkrævet.

Web 2.0 på dansk
I to måneder havde jeg sammen med Nyhedsavisen arbejdet på at konceptualiere og realisere det, som blev betegnet som Danmarks nye web 2.0 nyhedsmedie. Avisen.dk skulle ikke som sine konkurrenter være et online appendiks til et falmende papirmedie. Avisen.dk skulle være en kombination af amerikanske, koreanske og franske web 2.0 forbilleder som Digg, Ohmynews og Netvibes. Projektet var ambitiøst og som med alle ambitiøse projekter lig med mange søvnløse nætter og massivt misbrug af flydende opkvikkende substanser.

Web 2.0 RIP
Efter således at have været indespærret i et tropisk varmt udviklingslokale – opvarmet af udluftningsvifterne fra en flok udpinte CPU’er – kravlede jeg efter endnu en søvnløs nat og endnu en deadline ud under min sten for i det mindste at finde lidt trøst og opbakning blandt ligesindede på New Media Days. Der var dog ikke meget trøst at hente i Øksnehallen. I mine bestræbelser efter at opbygge Danmarks første web 2.0 medie var det åbenbart gået hen over hovedet på mig, at web 2.0 var stendødt.

For hvis der var noget foredragsholdere og konferencedeltagere kunne blive enige om, så var det, at web 2.0 var lige så dot.gone som gubi.com og Miss Boo. Brugerinvolvering var i virkeligheden et kommercielt komplot opfundet af pengegriske Silicon Valley investorer. Myspace var et falleret website befolket af gamle 35 årige grise, og de unge var helt forsvundet fra internettet – og klarede i øvrigt alle deres kommunikationsbehov via mobiltelefonen.

I mine deliriske kaffetåger havde jeg svært ved at forstå, hvad folk sagde. For ganske få måneder siden havde jeg holdt foredrag og skrevet på min blog om web 2.0’s lyksageligheder, og folk havde lappet det i sig. Pludselig som ved et trylleslag var euforien forsvundet, og web 2.0 var et glemt kapitel, som man ikke hurtigt nok kunne lægge bag sig. Hvad var der sket? Var web 2.0 virkelig dødt? Var brugerinvolvering, mash up og Ajax døgnfluer, som bare ventede på at blive begravet ved siden af Jubii? Eller var den kollektive enighed om web 2.0’s hastige bortgang i virkeligheden et udtryk for en typisk dansk cyklus i forhold til nye teknologiske fænomener, som i korte træk kan beskrives som følger:

Sidst med det første men først med ikke at være de sidste
I første fase ignorerer man det nye fænomen. I anden fase betragter man i en lang periode fænomenet med behørig mistro og skepsis, hvorefter man så går ind i tredje fase, hvor man – typisk et par år efter udlandet – kaster sig frådende over det nye fænomen til stor glæde for kursus- og foredragsvirksomheder, der scorer kassen på alle de mennesker, der taler om det nye fænomen, men som kun i meget sjældne tilfælde faktisk gør noget ved det. I den fjerde fase begynder de store virksomheder som TDC og Danske Bank at tale om fænomenet, og så ved man med sikkerhed, at der kun er kort tid tilbage før fænomenet går ind i den sidste fase, hvor det hastigt afskrives som endnu en døgnflue.

Det interessante er, at danskerne typisk er ca. et par år bagude med at adoptere de nye fænomener, men næsten altid er helt fremme i skoene, når det drejer sig om at afskrive fænomenerne igen uden at nogen som helst for alvor har prøvet kræfter med det. Endnu mere interessant er det, at disse fænomener som oftest ikke efterlader et eneste spor eller en eneste succesrig forretningsmodel. I den korte periode, hvor fænomenet raser over vores lille land er det kun foredrags- og konsulentvirksomhederne, der bliver rigere – der er sjældent nogen brugere, læsere, seere eller lyttere, der bliver beriget med frugterne af det nye fænomen. Som konsulent har jeg selv holdt en endeløs række af foredrag om personalisering af websider og digital return on investment – emner som var hot buzz i den danske foredragsverden, men som kun i få tilfælde er blevet til noget i virkeligheden.

Web 2.0 lever – i resten af verden
Ingen bør dog glemme at Web 2.0 i sandhed har været en mediemæssig revolution i USA. Almindelige – eller i hvert fald næsten almindelige mennesker blogger, podcaster og uploader og fildeler musik og videoer gennem tusindvis af nye webservices. Nogle af dem er endda gået hen og er blevet kommercielle megasucesser, mens andre blot har givet brugerne en masse nyt og bedre. Det er muligt, at fænomenet er blevet kommercielt, og at nogle spillere har scoret uforholdsmæssigt høje gevinster, som i længden viser sig at være ude af proportioner. Alt andet lige har fænomenet web 2.0 i det mindste efterladt sig synlige og håndgribelige spor for de mennesker, der dagligt forbruger og bidrager med indhold til de nye services.

Web 2.0 dot.gone
Det var dog underordnet denne onsdag på New Media Days. Web 2.0 var stendødt. Ikke at det har den store betydning for almindelige mennesker, men kursus- og foredragsvirksomhederne må hellere få trykt sig nogle nye kursuskataloger. Jeg kan anbefale kurser om mobile services – det er dét de unge vil ha’. Og det kan vi så snakke om, indtil vi endnu engang bliver enige om, at det var en døgnflue.

Hvordan ville man lave aviser i dag, hvis man ikke havde aviser?

Kresten Bergsøe giver et godt svar på spørgsmålet her - med udgangspunkt i avisen.dk.

Nyhederne er sluppet løs

Det var en tung fødsel med mange tekniske udfordringer at få avisen.dk i luften. Men det virker som om, at babyen er kommet godt ud og skriger af sine lungers fulde kraft...
I hvert fald er nyhederne for alvor blevet sluppet løs på avisen.dk. I vores åbne kommentarfelt diskuterer journalister, læsere og historiernes hovedpersoner livligt. I vores blogs skriver folk om alt mellem himmel og jord, og mange vælger at blogge om nyheder, historier og andre blogindlæg på avisen.dk.
Der hersker et saligt kaos af debatter, kommentarer og indlæg på siderne, som gør, at man hurtigt kan fortabe sig i en enkelt sag ved at følge de forskellige tråde, som spinder sig ud fra den enkelte historie.
Og så er vi endda stadigvæk bare i beta...

Velkommen til Nutcracker

Avisen.dk har allerede fået sin første blogger: Nutcracker

Dansk mediehistorie

Lige nu er et stort øjeblik i dansk mediehistorie. Vi har lige trykket på den knap, der har lanceret bloggingfunktionen på avisen.dk.
Bevares – blogging er ikke nyt i danske online medier. Enhver online avis med respekt for sig selv har et bloggingforum, og en site som Nordjyskes DitCentrum har endda blandet nyheder og blogs i det samme univers.
Men avisen.dk er anderledes. På avisen.dk er blogging og nyheder ikke to sideordnede men adskilte universer – det er snarere to slanger, der vikler sig ind i hinanden og bider hinanden i halen. På avisen.dk er nyhederne typisk starten, men herfra bliver man suget ind i et univers af bloggere, der blogger om nyheder og bloggere, der blogger om bloggere, der blogger om nyheder. Og så videre ad infinitum.
Journalister og læserskribenter (som vi kalder vores bloggere) er i princippet stillet lige. De har alle ret til at publicere, og de har alle ret til at blive vist på forsiden. Den eneste forskel er, at vi stadig mener, at journalister er bedre end læserskribenter til at prioritere og udvælge dagens nyheder og historier. Derfor har vi på forsiden bevaret et relativt traditionelt nyhedsflow, som prioriteres af journalisterne. Men neden under forsiden konkurrerer journalisterne med læserskribenterne om at skrive de mest spændende, engagerende og troværdige historier og kommentarer.
Avisen.dk er stadig i beta, fordi der er så mange andre fede ting, som vi skal have lavet færdige før vi kan pille beta-skiltet af. Men efter i aften, kan man for alvor fornemme i hvilken retning skibet sejler. Det er en retning, som fører mod et endnu uvist mål, men turen bliver vanvittigt spændende og forhåbentlig meget lang endnu…

4.45

Kl er 4.45. Disse tre fyre er i gang med at skabe fremtiden for danske online medier.

Et visuelt haikudigt

Reklamer er en underlig størrelse. Nogle gange fungerer de bare og andre gange - måske endda de fleste - fungerer det overhovedet ikke.
Forleden dag blev jeg dog givet et næsten guddommeligt indblik i, hvordan det føles når det virkelig fungerer.
Når man har siddet i dagevis og vredet sin hjerne med en AD'er og en tekstforfatter, og det så pludselig lykkes at ramme det man vil sige med et billede og nogle ganske få ord - ja så føles det som et visuelt haikudigt. En skarp kniv der skærer uden, at man behøver at trykke. En hammer der banker sømmet i bund i et slag. Det perfekte sweet spot tennis slag.
Der er ingen modstand, ingen støj, ingen overflødighed, kun fornemmelsen af, at alting går op i en højere enhed.
Døm selv - jeg synes fandme det er godt:

Beta boomerangen

Man skal passe på med at kaste med boomeranger, for man risikerer at få dem tilbage i hovedet. Jeg har tidligere harceleret over beta-kulturen - altså det fænomen, at man lægger ufærdige løsninger på nettet med den undskyldning, at brugerne kan være med til at udvikle den færdige løsning.
Nu har jeg desværre selv måttet bide i det sure beta-æble.



I går kl. 23.59 lancerede vi - noget forsinket - en skrabet version af avisen.dk. Projektet har fra starten været meget ambitiøst, når man sammenligner med typiske danske hjemmesider, og natten mellem torsdag og fredag, måtte vi erkende, at ambitionerne ikke svarede helt overens med deadlinen.
I stedet for ingenting at gøre, valgte vi at lancere en beta-version, som kan vise nyheder og ikke så meget andet. I modsætning til andre beta-versioner er det dog ikke planen at dette skal blive en "perpetual beta". Udviklerne her hos Juul og Stejle er nu vågnet efter at have fået lidt søvn (en enkelt havde ikke sovet i 72 timer), og nu er vi så klar til at give den en skalle igen. Første skridt på vejen er at rette småfejl og derefter går vi i gang med at færdiggøre alle de ting, der kommer til at gøre avisen.dk til et anderledes dansk online medie.
Forhåbentlig kan vi snart fjerne det grimme beta-skilt efter vores logo ;-)

Blogosfæren rykker - også i Danmark

Det er cool at se, at blogosfæren rykker i Danmark. Jon Lund fra FDIM har på sin blog New Media Trends fået opstøvet en designside af avisen.dk. Siden stammer fra et interview som vi (David Trads, Morten Lund og undertegnede) lavede med Børsen. Siden er et billede af, hvordan avisen.dk så ud på tegnebordet for ca. en uge siden. Der er en del småfejl, men i store træk repræsenterer den ret godt, hvad vi kommer ud med i morgen.

Der har jo været en del hemmelighedskræmmeri omkring projektet - hvilket hænger sammen med den tilspidsede konkurrencesituation på avismarkedet. Men personligt synes jeg, at det er supercool, at en blogger har opsnuset siden og lagt den ud på sin blog - det tegner godt for en aktiv blogosfære i Danmark - og det får vi brug for på avisen.dk.

Blogs fra hjørnekontoret

Politiken er begyndt at blogge - siger de i hvert fald.
Med de to nye blogs Lederpladsen og Læsernes Redaktør har Politiken kastet sig ud i den hypede web 2.0 verden.
Jeg er naturligvis biased i min egenskab af at arbejde for avisen.dk, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvad Politikens to såkaldte blogs har med blogging at gøre. For mig drejer blogging sig om en demokratisering af medierne, hvor almindelige mennesker kan komme til orde med stort og småt, relevant og irrelevant. Politikens to top-down blogs er 100% en fortsættelse af en analog mediekultur, hvor det er journalisterne, der almægtigt sætter den mediemæssige dagsorden.
Politikens skizofrene forhold til at inddrage brugerne i dagordenen afspejles ikke uden en vis ufrivillig humor i den freudianske stavefejl i Lederpladsen. I "bloggens" titel omtales den som "Lederpladsen", men i "bloggens" beskrivelse i højrespalten omtales den som "læserpladsen".
Er det læserne eller lederne der skriver i Politikens blogs??
Politiken vil gerne foregive at lege med læserne, men det er stadigvæk lederne der er pædagogerne...



Klik på billedet for at få den fulde størrelse.