Journalistik 2.0

I mange år har journalister diskuteret hvordan internettet ville ændre formen på journalistikken. Man har eksperimenteret med interaktive historier, flashpræsentationer, kombinationer af video, lyd og billede osv. osv.

Internettets virkelige udfordring for journalistikken er dog ikke formen, men i langt højere grad måden hvorpå journalistik skabes og hvem der skaber den.

Dette har jeg længe prædiket med udgangspunkt i observationer fra det store udland, men i denne uge har jeg haft en interessant personlig oplevelse, som har bekræftet denne holdning.

I torsdags sad jeg og kiggede på DR’s Debatten, som handlede om Christoffer Guldbrandsens dokumentar ”Den hemmelige krig”. Undervejs i debatten påstod Helge Adam Møller, at Røde Kors havde udtalt, at fangerne i Kandahar blev behandlet i henhold til den tredje Genevekonvention. Villy Søvndal gik ham i rette og påstod, at Røde Kors aldrig havde udtalt sig om dette. Dette benægtede Helge Adam Møller, hvorefter Søvndal holdt fast på sit – og så kom den debat ikke længere!

I gamle dage - før internettet - måtte man som tv-seer stille sig tilfreds med at man nok aldrig ville få svar på om Helge Adam Møller eller Villy Søvndal havde ret – og i denne sag måtte én af dem jo have ret og den anden uret.

Denne aften sad jeg dog med min bærbare på skødet og gik derfor hurtigt ind på Dansk Røde Kors’ hjemmeside. Røde Kors havde været hurtige til at fange denne debat og havde lagt en pressemeddelelse ud på nettet, hvor der stod, at Røde Kors af princip aldrig udtalte sig om besøg i fængsler og fangelejre.

Med andre ord var der meget der tydede på, at Helge Adam Møller bluffede hele den danske befolkning for åben skærm.

Efter at have besøgt Røde Kors’ hjemmeside gik jeg – mens jeg stadig så Debatten med et halvt øje – ind på min blog på avisen.dk. Her skrev jeg et hurtigt blogindlæg med overskriften ”Lyver Helge Adam Møller?”, hvor jeg redegjorde for sagen og linkede til Røde Kors. I indlægget opfordrede jeg Nyhedsavisens journalister til at grave i sagen og finde ud af, om Helge Adam rent faktisk løj.

Mit indlæg blev dagen efter det mest læste og mest debatterede indlæg på avisen.dk, og allerede samme dag om eftermiddagen havde Journalist Anders Gylling fra Nyhedsavisen fanget historien og skrevet en dybere redegørelse for sagen.

Det fantastiske ved dette historieforløb er, at man helt konkret kan observere hvordan nyhedsflowet ikke længere er top-down, men snarere er en vekselvirkning mellem journalister, interesseorganisationer og almindelige mennesker (mig). Historier og debatter er ikke længere noget, der kontrolleres og styres af en magt/medie elite. Historier er snarere som en pinball-kugle, der skydes af sted og rikochetterer frem og tilbage mellem bloggere, journalister, politikere, interesseorganisationer og alle andre, der interesserer sig for historien og har tilstrækkelige evner til at sætte mere end 30 ord efter hinanden.