Sæt musikken fri

Der er for alvor røre i musikbranchen for tiden. Cd salgene fortsætter deres tæt på lodrette fald og salget af digital musik på nettet har slet ikke fyldt det gabende hul ud.

iTunes som i en tidlig fase virkede som en fræk udfordrer af den etablerede musikindustri er røget over på den anden side af hegnet og er blevet en beskytter af restriktive musikformater, der stiller forbrugerne væsentligt ringere end hvis de køber cd’en – vel at mærke til en pris, der er næsten identisk.

Som en reaktion mod pladeindustriens forstokkethed og Apples grådighed er der heldigvis ved at opstå en blomstrende underskov af små og mellemstore distributører af musik uden restriktive begrænsninger på brug og deling. Én af disse er amiestreet.com, som eksperimenterer med den interessante forretningsmodel, at musiknumre bliver dyrere afhængigt af hvor ofte numrene downloades. Modellen er interessant fordi prisen – i modsætning til f.eks. iTunes – afspejler forbrugernes efterspørgsel af produktet. Et populært nummer er således dyrt – dog aldrig dyrere end 98 amerikanske cents – mens et uinteressant nummer er tæt på gratis.

Modellen er interessant, men ikke nødvendigvis langtidsholdbar, fordi den strider mod det grundlæggende økonomiske princip for markeder i fri konkurrence, nemlig at prisen afspejler en kombination af efterspørgslen og de marginale omkostninger ved at producere produktet. Aimestreet.com’s priser afspejler udelukkende efterspørgslen og altså ikke det faktum, at de marginale omkostninger er ens – uanset om produktet er populært eller ej.

Ikke desto mindre er det lige nu fedt, at man kan købe musik væsentligt billigere end hos iTunes og samtidig vide, at musikken kan afspilles på en Zune, eller en anden player man kunne tænke sig at købe i fremtiden.