24 timer går på nettet
Jeg har lige brugt hurtige 10 minutter på at kigge på 24 Timers indtog på nettet.
Der er et par ting som er interessante at bide mærke i: For det første er designet et friskt pust, hvor man fjerner sig fra det klassiske avis web-design og blandt andet har droppet den lange scroll-forside, som man ellers kender fra næsten alle andre online medier. Om konceptet så holder i forhold til en brugerskare, der har vænnet sig til at "scrolle" nyheder på nettet, er en helt anden snak, men det er i hvert interessant med en anden tilgang.
For det andet har 24 timer kastet sig over den seneste trend med at betale for brugerskabt indhold. Man har set det før på websider som Revver.com eller det relancerede Netscape.com, men herhjemme har der ikke været meget af den slags. Det bliver interessant at se om det bliver et tilløbsstykke blandt 24 timers brugere.
På den mere kritiske side, må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at begribe selve formålet med websiden. Den giver ikke et særligt godt nyhedsoverblik, den giver heller ikke adgang til interessant baggrundsstof og den virker heller ikke som om, at den bliver den nye portal for brugerskabt journalistik. Forsiden af 24.dk stikker lidt i alle retninger, og som bruger er det svært at finde en indgang eller en krog, der virkelig kan holde fast og tilskynde til at man besøger siden igen og igen.
Tjek selv siden her


2 Comments:
Tak for anmeldelsen - og at du bruger hurtige 10 minutter på sitet på åbeningsdagen er fint. 24.dk er netop et site, der skal give brugeren fornemmelsen af at kunne gøre sig færdig.
Vi kommer faktisk til at give adgang til interessant baggrundsstof, når vi får bedre styr på teknik og intern journalistisk produktion. Hele vores højreside på artikelemne-siderne er dedikeret til ekstra-materiale, men det skal vi altså først til at lære at fylde ud.
Følg endelig med ...
http://www.ondpanda.dk/v/?id=4234
http://www.ondpanda.dk/v/?id=4234
http://www.ondpanda.dk/v/?id=4234
http://www.ondpanda.dk/v/?id=4234
Post a Comment
Links to this post:
Create a Link
<< Home