Wednesday, June 27, 2007

Bat out of web 2.0

Jeg tror personligt på, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget af den revolution, som kommer til at ramme musikbranchen. iTunes og andre digitale musikbutikker på nettet er i virkeligheden kun sørgelige forsøg på, at videreføre en forældet forretningsmodel, som ikke svarer overens med vores distribuerede digitale virkelighed. Den virkelige kreativitet og nytænkning kommer fra alle de små bands, som ikke ser internettet som en trussel, men som den eneste vej til at distribuere deres musik og kreativitet.

Tag for eksempel et kig på websiden for det New Zealandske/Australske band Batrider.

Batrider har forstået, at man i web 2.0 tidsalderen ikke behøver at bruge månedsvis på smarte webdesignere med smalle firkantede briller og nittebælter. I stedet for en fancy webside med lækker grafik og navigation, som ingen alligevel forstår, har bandet simpelthen lavet en side, der linker ud til de web 2.0 funktioner, som de allerede anvender.

Her er Flickr til at vise bandets billeder, Myspace til at spille musikken og kommunikere med fans om musik og koncertplaner, Youtube til at vise videoer og endelig Gigposters til at sælge plakter.

Behøver man mere som band? Det tror jeg egentlig ikke man gør...

Jeg synes i hvert fald, at det er cool. Og musikken er heller ikke så ringe endda ;-)

1 Comments:

At Thursday, 05 July, 2007, Anonymous Toke Grøfte said...

Kunne ikke være mere enig. Man kan i den forbindelse undre sig over, at mange af de kommercielle virksomheder stadig klamrer sig fast til deres centralistiske corporate websites. Hvorfor fx ikke lave en MySpace profil til jobrekruttering? Hvis målet er at komme i kontakt med (og ansætte) ”de unge”, er de allestedsnærværende testimonials etc. på egne websites måske ikke længere midlet.

 

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home