Thursday, August 30, 2007

En model for online communities

Der har været lidt stille her på bloggen hen over sommeren, hvilket skyldes travlhed både på arbejde og hjemmefronten.

Én af grundene til travlheden på arbejdet er, at vi på Hello Group har arbejdet med forskellige strategiprojekter i forhold til online communities. Undervejs i denne proces har jeg udviklet en model, som er et godt visualiseringsværktøj til at forklare de grundlæggende dynamikker i et online community. Modellen passer særligt godt på communities, hvor der foregår en vidensudveksling mellem deltagerne. Det kunne f.eks. være communities for patienter med kroniske sygdomme eller communities for day-tradere.

Den overordnede idé er, at folk der tilmelder sig et community omkring et særligt emne typisk starter med en meget lille viden om dette emne, men samtidig et meget stort behov for viden. Det kunne f.eks. være folk, der får diagnosticeret en kronisk alvorlig sygdom.

Mange mennesker i denne situation vælger at forholde sig til deres situation ved at indsamle massive mængder af viden om deres situation. Og et online community kan være ét af de bedste steder til at indsamle denne slags viden.

Typisk vil man kunne observere en udvikling, hvor communitydeltagerens behov for viden bliver mindre og mindre over tid, mens man samtidig ser, at vedkommendes vidensniveau stiger over tid.

I forhold til et online community betyder denne udvikling, at deltagerne i et community typisk går fra, at være netto efterspørgere af viden til at være netto udbydere af viden. Skiftet sker der hvor de to linier for henholdsvis viden og vidensbehov krydser hinanden.




Når man kigger på denne figur vil man kunne se, at nytilkomne communitydeltagere typisk har stor nytte af et community. De har et stort behov for viden, som de kan få dækket ved at stille spørgsmål til de mere erfarne community medlemmer.

På den anden side er, der ikke nær så meget nytte for de erfarne medlemmer. Disse medlemmer bidrager med information og viden til de nye medlemmer, men de får ikke nødvendigvis noget information den anden vej. Selvfølgelig kan selv erfarne medlemmer typisk henvende sig til endnu mere erfarne medlemmer, men faktum er, at jo mere erfaren deltageren er (og dermed værdifuld for community’et), jo mindre får deltageren ud af at deltage i community’et.

Modellen illustrerer på den måde én af de grundlæggende udfordringer i forbindelse med opbygningen af et videns-orienteret community – nemlig spørgsmålet om, hvordan man skaber incitamenter for at deltage for de medlemmer, som er netto-udbydere af information.

I modellen har jeg valgt at kalde dette incitament for prestige eller karma. Pointen er, at et velfungerende community er nødt til at indeholde elementer, som belønner netto-udbyderne af information. Denne belønning kan enten være pekuniær (som man kender det fra revenue sharing modellen) eller mere abstrakt i form af elementer, der giver medlemmerne en følelse af, at være værdsatte af fællesskabet.

At opfinde disse elementer er typisk den store udfordring i forbindelse med skabelse af et community. På nogle communities er folk rigeligt tilfredse med at få tildelt nogle stjerner, på andre drejer det sig om at blive fremhævet som en ekspert på udvalgte områder og på andre igen drejer det sig om, at medlemmerne får en konkret indflydelse på redigering og overvågning af fællesskabet.

Hvordan man skruer disse prestige/karma elementer sammen er i virkeligheden den kommunikationsstrategiske udfordring i forbindelse med at skabe et community. En hver idiot kan finde ud af at etablere en webside med fora og blogs, men for at få succes med sit community, er man nødt til at forstå, hvad det er, der tænder brugerne – og særligt de brugere, som er netto-udbydere af information.

En variant af denne community model beskriver communities, hvor viden er mere værdifuld og hvor der er meget stor forskel på de folk der er på toppen af videnspyramiden og de folk, der er i bunden af pyramiden.



Dette kunne f.eks. være et community for folk, der handler med aktier (i stil med Zecco.com, som Hello har være med til at bygge). I et sådant community vil man opleve, at folk der sidder inde med værdifuld viden vil være utilbøjelige til at dele denne viden med folk, som er på et meget lavere vidensniveau end dem selv. De kloge dyr i skoven gider kun netværke med dyr der er næsten lige så kloge som dem selv eller endnu klogere.

Dette skaber en speciel situation, hvor man er nødt til at konstruere en anden type community, hvor viden ikke flyder frit mellem alle medlemmer, men hvor viden i stedet udveksles mellem medlemmer, der ligger tæt op af hinanden på vidensudviklingskurven. Når man konstruerer et sådant community skal man altså i langt højere grad tænke på at skabe en række af netværksgrupper, hvor folk kan finde sammen med ligesindede eller folk på samme vidensniveau som dem selv.

Dette er naturligvis en udfordring, fordi det ikke altid er helt nemt at vurdere hvor på kurven medlemmerne ligger, hvilket gør det svært for medlemmer at matche sig selv med andre medlemmer. Udfordringen består altså i, at finde vurderingskriterier, der afspejler medlemmernes vidensniveau.

På et finansielt community kunne et sådant vurderingskriterium f.eks. være medlemmernes succes med deres portefølje. På den måde kunne succesfulde tradere matche sig selv op med andre succesfulde tradere.

På andre typer af communities kunne man indlægge muligheder for, at brugerne kan vurdere hinandens indlæg eller bidrag til fællesskabet og derefter lægge denne vurdering til grund for en samlet vurdering af det enkelte medlem. På den måde ville populære og aktive medlemmer af et community kunne matche sig selv med andre populære og aktive medlemmer.

Der er sandsynligvis mange andre modeller og afarter af denne model, men det er min erfaring, at man med disse to modeller kan komme rigtig langt i forhold til at sømme den grundlæggende community strategi på plads i de tidlige faser af et projekt.

7 Comments:

At Tuesday, 04 September, 2007, Anonymous Christian Schwarz Lausten said...

Interessant... Jeg skrev speciale om lige præcis en række af dine pointer forrige år. Hvordan man motiverer til frivillig deltagelse er det afgørende spørgsmål i online-fællesskaber. Jeg har opstillet en række handleanvisninger til slut i specialet som netop adresserer de spørgsmål. Et par af dem holder stadig, trods de to år specialet har på bagen. Det kan hentes her: http://www.unwired.dk/files/en_undersgelse_af_deltagelse_i_onlinefllesskaber_december_2005.pdf

 
At Tuesday, 04 September, 2007, Anonymous Christian Schwarz Lausten said...

Ah - linket knækker ikke. Well, prøver igen:
http://kortlink.dk/unwired/47f7

 
At Tuesday, 04 September, 2007, Blogger Peter Svarre said...

Tak for linket til specialet ;-) Det skal nok blive nyttigt i vores videre arbejde med communities...

 
At Tuesday, 04 September, 2007, Anonymous Thomas From said...

Det minder mig om en case, en af mine forelæsere i sin tid fortalte om. En gruppe studerende undersøgte en forum som omhandlede bryllupsforberedelse (måske bryllup.dk?). Her viste det sig, at hovedparten af brugerne allerede var gift, men at de, af en eller anden grund, ønskede at dele deres viden om at arrangere bryllupper. Den case viser et overskud af netto-udbydere af viden - men hvad der er den afgørende forskel mellem bryllups-sitet og f.eks. Zecco skal jeg ikke gøre mig klog på.

(Tak for en spændene artikel)

 
At Tuesday, 04 September, 2007, Blogger Peter Svarre said...

Rigtig interessant eksempel, som jo kan overføres til en lang række andre forretningsområder. Personligt har jeg selv investeret i noget fast ejendom for nylig og render konstant rundt og belærer mine venner og bekendte om realkreditlån, obligationskurser og lånekonverteringer - fordi det giver en grundlæggende tilfredsstillelse at hjælpe nogle folk over en hurdle, som man selv måske havde svært ved at komme over... I høj grad drejer det sig vel om at skabe noget identifikation mellem medlemmerne af et community, så man føler, at man hjælper nogle folk, som man kender og har en relation til.
For nu at intellektualisere lidt, så minder det mig også om filosoffen Levinas betragtninger om, at etikken mellem mennesker opstår i mødet med den andens ansigt. Fjerner man ansigtet forsvinder etikken i den mennskelige relation. Levinas beskriver de negative sider ved fjernelsen af ansigtet - jødeudryddelsen, men i en mere positiv optik, kan teorien jo også bruges til at forklare, hvordan indførelsen af ansigtet (f.eks. i et online community) bidrager til at skabe etik og sociale relationer mellem individer, der ellers ikke kender hinanden...

 
At Thursday, 06 September, 2007, Anonymous Thomas From said...

Ja, der er nok ikke tvivl om, at der sker en identifikation medlemmerne imellem. En supplerende forklaring (tror jeg) kan være, at man har investeret så meget i at indsamle viden og opnå den status det medfører, at man ikke vil laden den indsats gå til spilde. Det er blevet til en del af brugerens selvopfattelse/identitet at være den, som går op i lån og bryllupper etc. Min pointe er, at der dels sker en identifikation medlemmerne imellem, men at emnet også bliver en del af deltagerens identitet.

Så nu mangler jeg bare at underbygge det, jeg har gransket min hjerne efter et ”conter-name-drop”, men uden held – så jeg er nok ikke netto-udbyder ;-)

 
At Sunday, 13 December, 2009, Anonymous Anonymous said...

yes... thanks for post.

 

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home