Valgkamp på nettet

Jeg har igen hjulpet Mandag Morgen med en evaluering af de politiske partiers hjemmesider. Denne gang fokuserede vi på partiernes anvendelse af nettet til at føre valgkamp.

Evalueringen blev foretaget ca. 24 timer efter at valget blev udskrevet, hvilket burde være tids nok til, at alle partier på en eller anden måde havde optimeret deres websider med kampagnebudskaber.

Ikke overraskende viste analysen, at regeringspartierne var nogen af de partier, som var bedst forberedt på valgkampen. Begge partier havde rullet meget professionelle websider ud, som var specifikt rettede på valgkampen. På mange måder viser det også det absurde i det danske valgsystem, hvor en regering kan udskrive valg, når det passer den, hvorefter oppositionen skal være klar med en valgkamp, som skal kunne foldes ud på tre uger. I forhold til internettet betyder det jo de facto, at oppositionen konstant skal have en kampagne webside liggende klar til at rulle ud, når der trykkes på valgknappen, hvorimod regeringen kan time sin udvikling af kampagnewebside efter hvornår valget faktisk udskrives.

Meget underligt system – særligt når man sammenligner med det Amerikanske valgsystem, hvor partierne fører valgkamp i op til halvandet år, og hvor valgdatoen altid ligger helt fast.
Det er måske også en af årsagerne til, at de danske partier generelt set klarer sig så dårligt i forhold til at føre valgkamp på nettet. I store træk er partiernes digitale valgkamp mildest talt middelmådig dog med enkelte stjerneskud men også med et par totale bundskrabere.

I toppen finder vi De Radikales webtilstedeværelse. De radikale har siden min sidste evaluering af de politiske partiers hjemmesider lanceret www.radikale.net, hvilket er et socialt netværk for medlemmer af partiet og for folk, der i øvrigt er interesserede i at interagere med De Radikale. Det sociale netværk er nu blevet integreret med valgkampen således, at der linkes mellem De Radikales almindelige webside med kampagnebudskaber og det brugerskabte Radikale.net. Dette link fungerer rigtig godt, og viser eksemplarisk, hvordan man kan bygge bro mellem traditionel budskabsorienteret politisk kommunikation og brugerskabt politisk kommunikation 2.0.

Venstre klarer sig også ganske godt, med en webside, der ganske i Venstres ånd er dybt professionelt og meget klar i sine budskaber og mærkesager. Venstres kommunikation er dog klassisk branding, hvor man taler TIL sine vælgere og ikke MED sine vælgere. Venstres digitale tilstedeværelse er effektiv kommunikation, som er taget lige ud af Jesper Kundes lærebog. Kommunikationen tilhører en tid, hvor det var fjernsynet og de traditionelle medier, der satte dagsordenen og slet ikke en tid, hvor det er bloggerne, brugerne og borgerne, der taler til politikerne.

I den anden ende af skalaen finder vi Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som decideret dumpede på min karakterskala. Enhedslisten fordi man efter 24 timer endnu ikke havde lanceret en kampagneside. Når valget udskrives vil rigtig mange borgere søge ud på nettet for at finde mere information om de politiske partier, og derfor er det bare uacceptabelt, at man ikke er til stede med kampagneorienteret materiale 24 timer efter valget udskrives.

Dansk Folkeparti gjorde heller ikke en imponerende figur på nettet 24 timer efter valgets udskrivelse. Her havde man valgt at vise et billede af Pia, der trykkede hånd med en sort mand på gaden. Der var tydeligvis ingen af de to, der brød sig synderligt om situationen, og hvorfor DF lige præcis havde valgt dette billede som deres hovedmotiv dagen efter valgets udskrivelse må stå hen i det komplet uvisse.

Jeg har lagt mine karakterer og mine kommentarer til karaktererne ud i et Google Spreadsheet, som kan findes her:

Mine karakterer til de politiske partiers digitale kampagner

Web 2.0 konference hos Teknologisk Institut

Jeg holdt i dag dagens første præsentation på en web 2.0 konference arrangeret af Teknologisk Institut. Præsentationen var en inspirationspræsentation, som skulle sætte rammerne for dagens øvrige program og i øvrigt kort præsentere web 2.0 som begreb.

Powerpoint præsentationen giver ikke så meget mening uden mine ord, men jeg lægger den alligevel ud her på bloggen, hvis nogen til konferencen skulle have brug for en opfriskning.

Hent præsentationen her

Der var i øvrigt flere til konferencen, der spurgte mig om et link til "The Machine is Us/ing Us" vidoen. Det kommer her: http://www.youtube.com/watch?v=6gmP4nk0EOE

Overskrifter og søgemaskineoptimering (SEO)

Som nogen måske har bemærket er overskrifterne på mine blogindlæg blevet svært kedelige i den seneste tid.

Det er med fuldt overlæg!

I forbindelse med mit arbejde på Nyhedsavisen sidste år snakkede jeg med søgemaskineeksperten Mikkel DeMib om, hvordan søgemaskinerne havde ændret spillereglerne for, hvordan man skriver overskrifter i online medier.

Mikkel DeMib forklarede blandt andet, at overskrifter på nettet i modsætning til papiroverskrifter skulle være langt mere dækkende i forhold til indholdet. En overskrift der beskriver indholdet i artiklen eller blogindlægget er nemlig langt mere effektiv i forhold til søgemaskiner end en traditionel ”begavet” journalistisk overskrift, som har til formål at skabe interesse på en ”crowdet” avisside.

Den nye måde at lave overskrifter på er med andre ord nærmest bibliotekar-agtig kedelig. Det handler ikke længere om at skabe blikfang, det handler om at beskrive sit indhold så godt, at folk kan finde det via søgemaskiner. I den digitale tidsalder skaber man ikke opmærksomhed ved hjælp af begavede spidsfindige overskrifter, men simpelthen ved at beskrive sit indhold præcist og uden dikkedarer.

Jeg har på det seneste leget lidt med konceptet på denne blog. Hvor jeg før skrev meget journalistiske overskrifter så som ”Bat out of web 2.0” eksperimenterer jeg nu med at skrive ekstremt beskrivende overskrifter.

Og det virker!

Tjek dette eksempel: Jeg har skrevet en artikel til Kommunikationsforum, som i Danmark har rigtig god søgemaskineplacering. Når jeg skriver for Kforum kommer jeg typisk også artiklen på min blog. Men hvor redaktøren på Kforum valgte overskriften ”London tur retur” om mit interview med Per Mikael Jensen, valgte jeg i stedet den meget mere beskrivende overskrift: ”Interview med Per Mikael Jensen”.

Resultatet: En søgning på ”Per Mikael Jensen” i Google placerer min artikel som nr. 3 søgeresultat, mens artiklen på kforum ikke er til at finde på de første mange sider. En søgning på ”Per Mikael Jensen interview” placerer min artikel og afledte artikler på de tre første pladser. Igen er artiklen på kforum slet ikke med i feltet.

Konklusion 1: ”Boring is the new attention grabber!!!”

Konklusion 2: “Online journalister skal til at tænke i nye overskriftsbaner, når de publicerer artikler, som kommer fra papiravisen”

Interview med Per Mikael Jensen

(Dette indlæg har også været bragt som artikel på Kommunikationsforum)

Femten måneder blev det til i den danske medieandedam. Hyldet som den hjemvendte krigshelt, der alligevel foretrak lille hyggelige TV2 og Danmark frem for den store internationale og kapitalistiske Metro koncern. Udskældt som manden, der smider tøjlerne midt i en omstillingsproces og som manden, der har serveret stakkels TV2 på et sølvfad for ejerne af sin kommende virksomhed.

Per Mikael Jensen har ikke meget til overs for virakken omkring hans person, og vil meget hellere tale om fremtiden for mediebranchen, som den ser ud i en tid, hvor mediekoncerner konsolideres, internettet fejrer ny triumfer og mobiltelefoner bliver de nye medieplatforme.

Jeg mødte Per Mikael på Hotel Skt. Petri til en snak om den danske mediebranche – men ikke helt uden en lille kommentar til den verserende blæst omkring hans person.

Den danske mediebranche må siges at være inde i noget af et stormvejr for tiden. Internettet bliver for alvor taget seriøst i de danske redaktionslokaler, mediehuse fusionerer og Danmarks Radio ligger mentalt i ruiner. Er det ikke helt sørgeligt at forlade en branche, som i den grad er inde i en spændende udvikling?

Jo – men jeg tror nu, at den nuværende udvikling vil fortsætte de næste ti år også. Det der sker i branchen nu har jo været undervejs længe og vil fortsætte mange år fremover. Udviklingen mod at økonomien bevæger sig over på nettet er gået meget stærkt de seneste år, men det er jo en tendens, der har været i gang i mange år, og alligevel er internettet stadig langt fra at være lige så stort som f.eks. tv, hvis man kigger på annoncekroner.

Er det en branche i krise, du forlader?

Nej overhovedet ikke. Det er en branche i udvikling.

Hvilke medievirksomheder ville du mene har fat i den lange ende i dag?

Det har TV2 helt klart! TV2 gør sig jo primært gældende på tre områder i Danmark: Nyheder, Sport og andre programmer, som dækker over film, underholdning og dokumentar. Traditionelt har TV2 jo været stærke på det sidste, men det har været vores strategiske mål at gøre TV2 førende inden for også Sport og Nyheder, og det mener jeg er lykkedes med TV2 Sport og TV2 News. Efter min mening har TV2 fantastiske muligheder for inden for disse tre områder at være uhyggeligt stærke. Og hvis TV2 formår at fortsætte denne udvikling – hvilket jeg er sikker på, at de gør – så vil TV2 blive Danmarks suverænt førende mediehus

Hvad med Danmarks Radio – er de ikke en konkurrent til TV2?

Hmm, glem Danmarks Radio! De kan jo ikke tage vores penge. Man kan jo ikke konkurrere med nogen, der ikke kan tage dine penge. Vi kan jo heller ikke tage deres penge. Så længe TV2 bare er dominerende inden for det kommercielle univers, så kan Danmarks Radio for så vidt sagtens være større end TV2. Det er intet problem. Så længe de ikke kan konkurrere om dine annoncekroner, så er de ikke den væsentligste konkurrent.

Man kan så diskutere en hel masse andre politiske ting omkring Danmarks Radio. Om det f.eks. er rimeligt, at noget der er statsbetalt er så stærkt…

Hvad skal vi egentlig med et public service mediehus som Danmarks Radio i en moderne mediebranche, hvor alle folk i princippet kan starte deres egen avis, deres egen radiostation eller blive studievært i deres eget tv-program på Youtube?

Det er da helt klart et spørgsmål, man kan stille sig selv. Man kunne jo også meget vel forestille sig et system med en fond, der bare delte penge ud til at få produceret det indhold, der ellers ikke ville blive produceret. Der er jo ingen, der siger, at public service indhold nødvendigvis skal produceres af en og samme virksomhed. Det kunne jo sagtens være noget man lagde ud til forskellige aktører, sådan at man f.eks. gik ud til alle online medierne med en pose penge på 50 mio. og sagde: ”Vi skal have lavet noget indhold om sundhed, der kan involvere mindst to millioner mennesker, vi skal gøre sådan og sådan og sådan… hvad kan i?”.

Nu kender jeg ikke Danmarks Radio, men det virker jo ikke som om, at de har den sundeste virksomhedskultur, og dermed kan man jo også spørge sig selv om de har den sundeste baggrund for at producere indhold af topklasse.

Det er jo ikke kun i Danmarks Radio, at tingene er under forandring. Praktisk taget alle de gamle medievirksomheder er i gang med omstruktureringer og forsøg på nytænkning for tiden. Hvad er grunden til at vi ser disse ændringer netop nu? Er det fordi Internettet for alvor er kommet til at spille en rolle på den danske mediescene?

Både og – jeg tror faktisk, at nogle af de medieformer, der er kommet på nettet nok ville være kommet alligevel offline, fordi det er det, som verden skriger på lige nu. Behovet for interaktivitet ville have vist sig alligevel – også uden internettet. Internettet er jo fantastisk til at ramme snævre målgrupper, men hele nicheopdelingen af medier har jo været undervejs længe. Se bare på udviklingen i magasiner, hvor man i dag segmenterer målgrupperne helt ned i aldersspænd på syv til otte år.

Så ja – internettet har en stor del af ansvaret for de ændringer vi ser i branchen for tiden, men meget af det var allerede på vej før internettet begyndte at gøre sig gældende.

Der hvor internettet for alvor kommer til at spille en rolle er i forhold til mobiliteten – det at man altid kan have sit medie på sig. Mobile medier er nok noget af det, der interesserer mig mest lige for tiden – og det er ikke kun, fordi jeg nu skal arbejde for Metro. Mobile medier kommer i langt højere grad end tidligere til at betyde, at læseren, seeren eller lytteren kommer i fokus og selv får lov til at bestemme.

Du siger at læserne, seerne og lytterne selv kan bestemme, men i virkeligheden oplever vi jo lige nu en situation, hvor medieforbrugerne ikke bare får lov til at bestemme hvor, hvornår og hvordan de vil konsumere medieindhold, de bliver i stigende grad også selv producenter af indhold. Hvilken betydning har det for medievirksomhederne, at de ikke længere er de eneste producenter af medieindhold?

Det kommer til at betyde, at læserne, seerne og lytterne får brug for endnu bedre redaktører end de havde tidligere. Hvis du går hele UGC (User Generated Content) området igennem i dag, så er det største problem jo at finde noget, der er godt. 99,5 % af det UGC som skabes i dag er jo mildest talt til glæde for meget meget få mennesker. Men set fra en mediesynsvinkel er det jo sådan set til gavn for branchen, for det fremmer jo behovet for nogle stærke redaktører og indholdsmennesker, der kan afgøre hvilket indhold, der skal ses af mange.

Jeg tror faktisk at vi kommer til at se en revival af de gamle traditionelle – næsten kongelige – mediebrands. De brands, som du bliver ved med at vende tilbage til, fordi du ved, at det bare er i orden. New York Times er et rigtigt godt eksempel. De skal virkelig være grundige med at ødelægge det for dem selv, hvis de skal spolere den brandværdi, der ligger i New York Times. Hvis de udnytter den værdi på nettet, kan de fortsat opnå en endog meget stor og loyal læserskare.

Hvordan ser fremtiden ud for de danske aviser? Vi har jo set at gratisaviserne er kommet for at blive og betalingsdagbladene oplever for tiden radikale fald i læsertallene. Er fremtidens danske avis gratis?

Gratisaviser er helt klart en del af fremtiden, men der vil stadig være betalingsaviser, selv om de næppe vil eksistere i et lige så stort omfang og oplag som i dag.

Men hvorfor vil folk blive ved med at betale for aviser, hvis man kan få præcist det samme indhold på nettet og i gratisaviser?

Der er fire gode grunde til at folk vil blive ved med at læse aviser og betale for det. For det første er aviser langt bedre til at skabe overblik end en computerskærm. Det er simpelthen bare nemmere og mere overskueligt at bladre end at browse. Og så skal en avis jo heller ikke genoplades.

For det andet så får du i en avis ikke kun det du vidste, du gerne ville have. Du får også det du ikke vidste, at du gerne ville have. Du bliver hele tiden budt på overraskelser, som du ikke var klar over, at du gerne ville have.

For det tredje så kan en avis give dig fornemmelsen af at melde sig ind i en klub. Man kan f.eks. melde sig ind i den klub af mennesker, der læser Politiken. Brands der kan skabe denne fornemmelse af ”klub”, vil bare alt andet lige have det nemmere.

For det fjerde kan aviser give dig unikt indhold, som du ikke kan få andre steder. Aviserne vælger jo selv, hvilket indhold de vil putte i avisen, og hvilket indhold, de vil putte på nettet, og der er stadig ret stor forskel på det indhold, man finder på henholdsvis nettet og papiravisen.

Man kan nok ikke overvurdere internettets styrke, men man skal passe på, at man ikke vurderer det forkert. Bøger og magasiner har f.eks. aldrig haft det bedre end i dag på trods af, at vi i dag har internettet, gratisaviser og gratismagasiner. Noget tyder på, at når der fødes nye medier, så tager det selvfølgelig tid fra de gamle medier, men de øger også det samlede medieforbrug.

Nu skal du jo selv være direktør for en kæde af trafikaviser. Tror du på konceptet med hustandsomdelte gratisaviser som Nyhedsavisen og 24timer?

Hvis man vil se objektivt på det, så kan man vel sige, at de aviser, som prøver dette koncept (husstandslevering), mangler at bevise, at det kan lade sig gøre. Helt enkelt så handler det jo om, at du skal have noget andet at distribuere end avisen. Så egentlig er det jo ikke en mediediskussion, men en distributionsdiskussion. Kan du blive så stærk på distribution, at du kan få betalt leveringen af din avis. Det er det, det handler om, og det har man bare indtil videre kunnet konstatere ikke er lykkedes.

I forbindelse med din opsigelse har der været en del medieomtale af TV2’s økonomi, dine aktier i Metro og samarbejdet med MTG og Viasat omkring TV2 Sport. Hvad er dit syn på pressens dækning af disse historier?

Det der irriterer mig mest ud over alle de faktuelle fejl – og der er faneme mange – det er, at der samlet set i Danmark er fem journalister, der ved noget om medier. Derudover er der så en stribe, hvor man bare må konstatere at vidensniveauet er meget lavet. F.eks. var der den artikel i Berlingske forleden, hvor der ikke var under ti faktuelle fejl. Nogle af dem meget graverende og nogle af dem så graverende, at det tyder på, at de basalt set ikke har forstået, hvad hele historien om TV2 handler om.

Desuden er der også en underlig MTG angst i det her land. Der er flere medier, der har hængt sig i, at jeg har aktier i Metro, som er ejet af samme koncern som MTG, men hvorfor er der ikke nogen, der spørger, om jeg har aktier i Politiken – hvilket jeg har. TV2 har intensive samarbejder og joint ventures med Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken. Hvorfor er det ikke problematisk? Hvorfor er det problematisk at indgå en samarbejdsaftale med MTG? Kunne man ikke lige så godt sige, at det er problematisk kun at have et samarbejde med Canal Digital?

Hele denne diskussion, der har kørt i medierne har været en underlig sjov situation for mig, fordi jeg jo selv er journalist, og jeg derfor kommer til at tænke på, om det altid fungerer på denne måde. Når man nu selv er genstand for interessen, kommer man jo uværgeligt til at tænke på, hvordan bankdirektører, sygehusdirektører eller forsikringsselskabsdirektører har det, når de ser sig selv behandlet i medierne.

Føler du lidt, at du er blevet stillet for mediedomstolen uden mulighed for at forsvare dig selv, fordi medierne allerede har dømt dig på forhånd?

Jeg må indrømme, at jeg egentlig ikke føler et behov for at forsvare mig selv. De mennesker, der ved hvad det handler om, og som interesserer mig, kender jo godt sagens rette sammenhæng. Jeg er rystende ligeglad med, hvad en eller anden praktikant på Berlingske måtte have lyst til at skrive om mig som person, men det er klart, at jeg har et æresbegreb, der antastes, hvis det går på min og TV2’s indsats.

Det jeg håber på står tilbage er, at TV2 ser en lille smule anderledes ud end det gjorde for 12-15 måneder siden. Jeg tror ikke, at der er nogen der tvivler på, at alt hvad der er sket på TV2 i den tid er sket for at styrke TV2. Og hvis virksomheden var på markedet – free floating og til salg – ville værdien på TV2 være markant anderledes end den var for 15 måneder siden. Og det er det enkleste og klareste tegn på, at rigtig meget er gået godt.