Monday, August 11, 2008

Farvel og Hello

Efter en længere sommerpause på denne blog er jeg nu tilbage med nye tanker og idéer. Formålet med denne blog har altid været at skrive om de ting, som jeg selv syntes var interessante og de ting som jeg i øvrigt arbejdede med i det daglige.

I de seneste to år har jeg arbejdet i virksomheden Hello, hvor jeg nu fungerer som partner og ansvarlig for vores User Experience afdeling. I den tid har det været interessant at skrive om online journalistik, web 2.0, Facebook og mange andre emner i en dansk optik. Den danske vinkel var et meget bevidst valg, fordi jeg ved oprettelsen af denne blog følte, at der var ganske få gode bloggere i Danmark der dækkede disse emner.

I det seneste års tid er Hellos og mine egne projekter dog i stigende grad blevet internationale, og i den forbindelse har jeg oftere og oftere oplevet at møde kunder og samarbejdspartnere i lande som USA, England, Holland, Sydafrika og Indien, som spørger interesseret til mine blogindlæg. Desværre har jeg måttet svare dem, at bloggen er på dansk og, at de derfor ikke rigtig kan få glæde af mine indlæg.

I globaliseringens hellige navn har jeg derfor besluttet mig for at skifte sproget på denne blog fra dansk til engelsk. Jeg håber ikke, at det er en beslutning, der vil støde for mange af mine danske læsere – jeg regner bestemt med, at de fleste af disse læser engelsk uden de store problemer.

Med andre ord vil jeg med disse linjer sige farvel og hello på samme tid ;-)

0 Comments:

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home