Next Web konferencen, som afholdes årligt i Amsterdam er én af de mere interessante Internet konferencer, hvor man stadig kan fornemme lidt af den oprindelige rock’n roll stemning som kendetegnede branchen i 90’erne. Her er forfriskende få suits og rigtig mange nørder, som selv sidder og dimser med web 2.0 applikationer i alle afskygninger. Og alle leder de efter penge fra de sagnomspundne VC’er, som også lusker rundt i gangene her i den gamle lagerbygning i Amsterdams Westerpark område.
Konferencen strækker sig over to dage, og her kommer min første hurtige opsummering af dag 1.
Konferencens moderator Erick Schonfeld lagde ud med at slå konferencens tema an, ved at fokusere på to emner:
1. Den eksploderede web side og den eksploderede web-business. Web branchen handler ikke længere om at tiltrække millioner af brugere til din webside – det handler om at sprede din information og dine funktionaliteter ud til de millioner af brugere, som lever deres liv andre steder på nettet. Den eksploderede webside har mange navne: Nogle tale om deportalization, andre taler om widgetization og atter andre taler om ”det distribuerede net”. I princippet er der ikke meget nyt i dette. Det var også hovedtemaet for sidste års Next Web konference, men tendensen er blevet mere udtalt og i dag ser man hvordan det ikke bare er websider, men hele forretningsmodeller, der deportaliseres og fragmenteres ud i myriader af små applikationer og services.
2. Hvordan navigerer man i – eller hvordan guider man – ”the wisdom of the crowd”. Der tales meget om brugerskabt indhold og crowdsourcing, men et gennemgående tema og en udfordring for mange upcoming web-businesses er spørgsmålet om hvordan man kanaliserer al denne kreative energi i en retning, som faktisk skaber værdi – både for brugerne og for entreprenørerne.
Taler 2: Adeo Ressi – ”Get funding for your dream”
Dagens anden taler gav en hurtig men grundig lektion i hvordan man skaffer venture kapital til sit start-up firma. Jeg vil ikke gå meget i dybden omkring de gode råd, men helt overordnet var det interessant, at Ressi mente, at vi på nuværende tidspunkt i historien befinder os i en unik gunstig position for at starte nye internet forretninger. De gunstige vilkår hænger sammen med:
- et væld af ny teknologi – hvoraf meget er open source.
- nye distributionsformer.
- en global ”pool” af arbejdskraft.
- web 2.0 services
- social networking services.
- et stærkt finansielt klima.
Og de firmaer der kan drage nytte af det gunstige klima, er de firmaer, som:
- har en stor vision
- kan overbevise investorer om, at de befinder sig i et voksende marked
- har en ny approach – eller et nyt syn på tingene
- benytter sig af nye teknologier.
Det resterende af Ressis oplæg handlede om seks specifikke teknikker til at overbevise VC’s om at hoste op med pengene.
1. Skaf en god advokat
Sørg for at finde en god advokat fra starten, fordi lige så snart du har hyret din advokat, vil han/hun begynde at arbejde for den anden side. En advokat vil altid forsøge at lukke dealen så hurtigt som muligt og derfor tænker han/hun ikke på dine interesser, men på sine egne interesser omkring at lukke aftalen så hurtigt som muligt. Derfor: vær grundig med at finde den rigtige advokat, men stol ikke på ham/hende efterfølgende.
2. The throwaway pitch
Dit første VC pitch vil altid være dårligt! Sørg derfor for at lave dit første pitch for en VC, som du ikke er interesseret i at arbejde sammen med. Og sørg derudover for, at medbringe en kollega til præsentationen, som kan evaluere din performance.
3. Prepare your approach.
Sørg for at have følgende materiale klar til dit dit pitch:
- en one-pager introduktion til din forretningsplan
- din powerpoint præsentation
- din finansielle model
- Markeds research
4. Shotgun attack
Sørg for at du samler så mange pitches som muligt i så kort en periode som muligt. VC’s snakker med hinanden– og jo mere de snakker jo mindre kontrol har du over dit eget pitch.
5. Acceptér aldrig det første tilbud.
VC’s har intet incitament til at give dig et godt tilbud i første hug. Tænk på, at du har tiden på din side. Du kan vente, mens en VC altid vil være bekymret for om en anden VC løber med guldkalven.
6. Prepare for dilligence
Sørg for at præparere dine venner og kolleger, så de altid svarer positivt om dig, hvis de bliver adspurgt af en VC. Det er ikke nok at de svarer ”Peter Svarre er meget cool, men…”. De skal ubetinget sige: ”Peter Svarres forretningsidé er den bedste i verden og han er præcis den rette mand til at gennemføre den”…
Taler 3 – Gil Penchina: “Giving insane levels of control to your customers”
Dagens tredie taler Gil Penchina er CEO for Wikia, som vel kort kan beskrives som Wiki service for the masses. Penchina sammenlignede Wikipedia med et leksikon, men hans eget Wikia med et bibliotek. Wikipedia er et fint opslagsværk i stil med Encyclopedia Britannica, men et bibliotek indeholder ikke kun opslagsværker, det indeholder millioner af bøger om en lang række af forskellige emner. Wikia er i Penchinas øjne dette bibliotek.
Et hurtigt kik på Wikia viser også hurtigt at Wikia kommer ud i krogene. Her er Wikis om tusindvis af forskellige esoteriske emner – dog med en vis overvægt blandt uber-geek emner så som Star Trek, Star Wars og Final Fantasy.
Hvis man kan tale om, at Wikipedia handler om at skabe den lange hale for leksikaer, så må man vel sige, at Wikia skaber den lange hale for wikier. Her er der ingen grænser for, hvem der kan oprette wikier og hvad wikien skal handle om. Alt har ret til at eksistere – brugerne har fået ”sindsygt meget kontrol”.
Wikia er umiddelbart et rigtig interessant projekt, men i mine øjne melder der sig en række spørgsmål:
1. Wikipedia fungerer i kraft af sin massive masse af brugere som altid sikrer at indhold er opdateret og så korrekt som overhovedet muligt. Wikipedia fungerer fordi de store tals lov dikterer, at sandheden eller i hvert fald en tilnærmelse til sandheden altid vil sejre til sidst.
Spørgsmålet er om wiki princippet også fungerer i den lange hale, hvor der måske kun er få hundrede mennesker der bidrager med indhold til en wiki. Risikerer man ikke, at forkerte informationer lever videre i ugevis eller månedsvis, fordi der simpelthen ikke er brugere, der kommer forbi og opdager de forkerte informationer?
2. Penchina taler om, at wikis i bund og grund handler om at stole på, at folk ikke er onde. Men hvad nu hvis folk ikke er onde, men simpelthen bare dumme? Det gør måske ikke så meget, når wikien handler om Star Trek, men hvad nu hvis den handler om bungy jumping eller diabetes? Risikerer man så ikke, at dumme brugere gør uforholdsmæssigt meget skade med forkert information, som måske er velment, men potentielt set livsfarlig?
3. Hvorfor har man overhovedet brug for en lang hale af wikier? Er Wikipedias hale ikke i princippet så uendelig lang, at den lige så godt kan indeholde alle Wikias nørdede wikier?
Taler 4 - Khris Loux: “Web 3.0 or Web 3D?, The Decentralization, Disaggregation and Democratization of the Web”
Khris Loux kom fra firmaet JS-kit, der lever af at levere rating, review-, kommentar-, og aftemningsfunktionalitet til mediewebsites. Indlægget handlede mindre om firmaets services end de interessante konsekvenser, der følger af en verden, hvor indholdsleverandører og indholdskonsumenter i stigende grad nærmer sig hinanden af i en verden af interaktion og samtale.
Helt basalt handlede Khris Loux’s indlæg om, at man skal samle diskussionen og interaktionen omkring ens indhold eller produkter så tæt som muligt omkring produktet eller indholdet. Når forbrugere leder efter et bestemt produkt, kan man lige så godt samle anbefalinger, anmeldelser og omtaler om produktet tæt omkring produktet. Forbrugerne vil alligevel opsøge disse informationer, der hvor informationen er tilgængelig, så hvis man formår at samle den information omkring produktet, har man en større chance for at fastholde forbrugerens opmærksomhed.
Khris Loux havde også en lille sidekommentar til Google’s Open Social project. Projektet markedsføres ofte som den åbne standard, hvor alle frit kan deltage i modsætning til sites som Facebook, hvor applikationer kun fungerer i Facebook og hvor brugernes information er låst inde i Facebooks aflåste have. Ifølge Khris Loux er Google’s Open Social projekt ikke nær så åbent som Google gerne vil have det til at fremstå.
Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske på dette område. Der er nok ikke nogen tvivl om, at Facebooks meget lukkede model kommer til at blive modificeret, men spørgsmålet er om det er Google og Open Social, der kommer til at være The Facebook Killer, eller om det bliver en endnu mere åben model, der kommer til at løbe af med sejren – som Khris Loux plæderer for…
Taler 5 – samtale mellem Scott Rafer og Kevin Rose
Der var ikke vanvittig meget kød på samtalen mellem Scott Rafer og Kevin Rose, men ligesom sidste år fik Rafer overtalt Rose til at løfte sløret lidt for Digg’s fremtidige planer. Det mest interessante var, at Digg var på vej til at løfte deres content-rating service op til et socialt netværk kombineret med en anbefalings/prediction service (surprise surprise!!). Kort fortalt handler det om, at Digg vil udnytte deres statistiske viden om, hvilke brugere, der er i stand til at forudsige interessant indhold til at anbefale dette indhold til resten af brugergruppen.
Derudover satser Digg på at differentiere deres service ud i en lang række underområder, så rating af content bliver mere nuanceret og segmenteret.
Taler 6 – Leah Culver: Pownce
Leah Culver er co-founder og ”lead-developer” ved Pownce, som er endnu et socialt netværk, hvor man kan dele indhold på nettet og diskuttere og kommentere på dette.
Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at forstå præcis, hvorfor Leah Culver og Pownce var så forfærdeligt interessante i denne sammenhæng. I bund og grund virkede Pownce som en lidt indskrænket version af Facebook, som måske er mindre kommercielt og mere idealistisk, men ikke desto mindre ret uinteressant sammenlignet med Facebooks enorme skare af brugere og applikationer.
Men Leah Culver er gode venner med Kevin Rose fra Digg og det gør hende vel automatisk til en form for e-celebrity…
Taler 7 – Nova Spivack: “Making Sense of the Semantic Web”
Nova Spivack er muligvis én af de personer, jeg har hørt, som kommer tættest på at forklare hvad web 3.0 drejer sig om, så også jeg kan forstå det – i hvert fald sådan nogenlunde, på en eller anden måde.
Man kan vel sige at web 3.0 – eller det semantiske web som det også kaldes – handler om at skabe mening i al den information og alle de data, som er blevet distribueret i løbet af den forgangne web 2.0 revolution.
Nova Spivack taler om fire steps i internettets udvikling:
1. Web 1.0 som forløb i 90’erme, som handlede meget om teknologi og back-end.
2. Web 2.0 som forløber i dette årti, og som handler om front-end og brugernes overtagelse af magten over indhold.
3. web 3.0 som starter i det næste årti og som kommer til at handle om at maskinerne forsøger at skabe mening i al den information, som brugerne har skabt i web 2.0 æraen.
4. web 4.0 som forløber fra 2020 til 2030 og som kommer til at handle om, at maskinerne igen overdrager kontrollen over den bearbejdede information til forbrugerne.
Spivack ser med andre ord udviklingen af nettet som en pendulsvingning mellem front-end og back-end, hvor det skiftevis er brugerne og maskinerne, der er i fokus. Vi befinder os lige nu i brugernes årti, men er forsigtigt på vej ind i maskinernes årti.
Jeg vil ikke gå nærmere ind i Spivacks indlæg, som endte med at blive ganske teknisk, men jeg vil nøjes med at henvise til hans blog, hvor han elaborerer meget mere over dette emne
