Peter Svarre - Strategies for your digital business

   

Book

Den Perfekte Storm

Sociale medier er blevet et modeord. Alle virksomheder, der bare er en smule med på det nyeste, skal mindst have en Facebook-side, en Twitter-profil og en YouTube-kanal. Da analysevirksomheden SocialSemantic i foråret 2011 lavede en undersøgelse af danske virksomheders brug af sociale medier, viste det sig, at to ud af tre virksomheder var til stede i de sociale medier, og de resterende havde planer om hurtigst muligt at komme med på bølgen. Men når man kiggede lidt nærmere på tallene, kunne man også se, at virksomhederne sjældent brugte mere end 10.000 kroner om året på deres såkaldte strategi for sociale medier. Der tegnede sig med andre ord et billede af tusindvis af danske virksomheder, som alle sammen stormede i retning af de sociale mediers eldorado men med en lavtlønnet studentermedhjælper ved roret.

Den Perfekte Storm er en bog om sociale medier, der udkom på Gyldendal Business den 26. januar 2012. Bogen er ikke endnu et forsøg på at puste myten om de sociale mediers eldorado større, men den er heller ikke et forsøg på at nedgøre de sociale mediers betydning. Udfordringen fra de sociale medier er virkelig og akut. Faktisk så virkelig og akut, at man kan kalde udfordringen for en perfekt storm. Altså en storm, der er så kraftig, at kun de bedste sømænd formår at komme helskindede ud på den anden side af stormens vinde.

I bogen vil du kunne læse mere om, hvad den perfekte storm betyder for virksomheder, og hvordan stormen påvirker virksomheders kerneforretning, deres kommunikation med omgivelserne og deres interne organisering. Bogen introducerer desuden en strategimodel, som virksomheder kan bruge i deres konkrete arbejde med en strategi for sociale medier.

På webadressen www.denperfektestorm.dk kan du læse mere om bogen og dykke dybere ned i den strategimodel for sociale medier, som præsenteres i bogen.

Keywords on this site

analytics Apple apps augmented reality bing blekko business models buzz chris anderson christmas creativity crowdsourcing DBA den perfekte storm denperfektestorm.dk deportalization enterprise 2.0 facebook gomorgen google grooveshark ideas internet iPad itunes Media mobile monopoly movies music music industry mysocialnews.com omniture piracy qr codes social business social media social news spotify technology thanks VOD wave welcome Zuckerberg