Fotografiets fremtid
Har lige været i Nyborg, hvor jeg deltog i en paneldiskussion om fotografiets fremtid. Publikum var et par hundrede pressefotografer. Jeg havde et lille oplæg med tre pointer med til forsamlingen:
1. Det vil i fremtiden blive sværere at sværere at se forskel på den teknisk dygtige fotograf og amatøren.
Det startede med filtre på Instagram, som man godt kunne grine lidt af, men efterhånden ser vi flere af den slags redskaber, som gør, at komplette amatører pludselig kan tage teknisk rigtig svære og flotte billeder. Med algoritmer og kunstige intelligenser kommer dette blot til at blive endnu mere udtalt i fremtiden.
I en fremtid med kunstige intelligenser bliver vinderne dem, der kan stille sig ovenpå de kunstige intelligenser og skabe noget helt unikt. Jeg tror på en stor fremtid for den utæmmede vilde og ubetinget menneskelige kreativitet. Teknikken – den sørger algoritmerne for!
2. Opløsningen af still-billede og video.
Apple har introduceret Live Photos, som reelt set er 3 sekunders små videoklip, men det er framet som et still billede med bevægelse… Og adskillige af konkurrenterne tilbyder lignende services. Kombiner det med augmented reality, som man f.eks. ser på Snapchat, hvor man kan tage billeder og videoer af sig selv med hundeører, så tegner der sig en fremtid, hvor forskellen på billede og video bliver mere og mere udvisket. Jeg kunne godt forestille mig, at mennesker om 20 år nærmest ikke vil forstå forskellen. Et billede er kun et billede indtil man klikker på det, og så bliver det til en video – eller omvendt…!
3. Fake billeder.
Vi har allerede set, hvordan en håndfuld arbejdsomme makedonere har kunnet påvirke det amerikanske præsidentvalg med fake news. Om ganske få år vil kunstige intelligenser være i stand til at skabe fake billeder og fake videoer, som ikke vil være til at skelne fra virkelige billeder. På det tidspunkt vil pressefotografiet som ultimativ dokumentation miste sin kraft. Hvad sker der så? Jeg tror, at vi vil være nødt til at skabe tillid på andre måder – det kan være tillid til instistutioner (New York Times, Politiken, DR osv). Men det kan også være algoritmisk tillid. Det kunne f.eks. være block-chain teknologier, som kunne dokumentere, at et pressefotografi var ægte og taget af en bestemt person.
