Peter Svarre - petersvarre.dk - Nørrebrogade 110A, 1.tv, 2200 København N, tlf: 40409492, mail: peter@petersvarre.dk

Kreative kunstige intelligenser

June 4, 2019

Det er den tiende marts 2016. Den sydkoreanske Go-mester Lee-Sedol spiller sit andet spil mod Googles kunstigt intelligente AlphaGo computer. Lee Sedol er presset. Han har tabt det først spil, og han kæmper nu med ryggen mod muren for at bevare menneskehedens overlegenhed i dette årtusinder gamle spil, som på højeste niveau spilles af professionelle spillere med årtiers erfaring og store mængder af menneskelig intuition og kreativitet. Det er et spil, der kræver mere end tørre regnemaskiner, der kan tænke 50 træk frem i tiden. Det er et spil, som har for mange kombinationsmuligheder til, at det kan regnes ud. I Go er det spilleren med den bedste intuition og kreativitet, der vinder.

 

Derfor går der også et gys igennem tilskuerne, da AlphaGo spiller træk 37! Det er ikke et logisk træk. Det er et højst uventet træk, som bryder med gængse dogmer, men som alligevel giver AlphaGo en overraskende fordel i det videre spil. Det er ikke et træk, som AlphaGo har kunnet finde i en stor database over tidligere Go-spil. Det er i sandhed et nyt træk, som viser, at AlphaGo ikke bare kan kopiere menneskelige spil, men at den kan udtænke nye måder at spille på. Træk 37 åbner døren ind til en verden af kreative kunstige intelligenser.

 

Lee Sedol tabte 4 ud af fem spil mod AlphaGo og måtte erkende, at computere nu ikke længere bare var store regnemaskiner, men at de var i stand til at udvise kreativitet og intuition, som kan overraske selv de mennesker, der har skabt dem.

Træk 37 viste, at kunstig intelligens har bevæget sig ind i en ny fase de seneste 10-15 år. Traditionelt har forskere inden for kunstig intelligens forsøgt at skabe intelligente maskiner ved at programmere store mængder af viden og logiske regler ind i computerne. Men for cirka 20 år siden vendte man denne tilgang på hovedet og lod i stedet computerne om at udlede deres egne regler ved at fodre dem med store mængder af data. Computerne programmerer nu sig selv ved hjælp af den fremgangsmåde, som kaldes maskinlæring. Kombineret med internettets enorme datamængder og eksponentielt kraftigere computere har maskinlæring gået sin sejrsgang de seneste 10-15 år, hvor vi er begyndt at se talende køkkenhøjttalere, selvkørende biler, intelligente spamfiltre og personaliserede reklamer.

 

De maskinlærende kunstige intelligenser er stadigvæk ikke tænkende eller bevidste, men de udviser i stigende grad træk, som minder om menneskelig kreativitet. Når AlphaGo spiller træk 37 er det vigtigt at forstå, at der absolut ikke er nogen hjemme inden i computeren. AlphaGo er en statistisk algoritme, som leder efter mønstre på spillepladen, og når algoritmen detekterer et mønster, som giver den største sandsynlighed for sejr, spiller AlphaGo trækket. Den føler ingen glæde ved at spille trækket. Den har intet heureka øjeblik, hvor den føler stolthed over en ny kreativ indsigt. Den leder efter mønstre, og når den finder et vindende mønster, handler den.

Men netop evnen til at finde og genskabe mønstre i meget store datamængder betyder, at kunstige intelligenser meget snart sparker dørene ind til den kreative branche.

 

Allerede i dag ser vi kunstige intelligenser, som kan male malerier (som bliver solgt på Sotheby’s). Vi ser kunstige intelligenser, som kan improvisere jazz. Vi ser kunstige intelligenser, som kan skrive digte. Vi ser kunstige intelligenser, som kan opfinde overraskende story-plots. Vi ser kunstige intelligenser, som kan skrive journalistiske artikler og kortere essays. Og vi ser kunstige intelligenser, som kan hjælpe kreative designere med at manipulere og behandle fotografier.

Det viser sig, at evnen til at finde mønstre i data faktisk er en ganske god beskrivelse af det meste kreative arbejde, som udføres af mennesker. Når musikere spiller et stykke musik, skaber de nye mønstre inspireret af andre mønstre, som de har tilegnet sig gennem årene. Når en art director udvikler en kreativ idé til en kampagne, er det baseret på data, viden, erfaringer og mønstre, som hun har udviklet gennem hele sin karriere. Når en strategisk planner finder en unik indsigt, er der ofte tale om, at man finder et mønster eller en sammenhæng, som ingen tidligere har set. Og når en ung grafiker sidder og fritskraber et billede, leder han efter mønstre i billedet.

 

Men handler kreativitet udelukkende om at opdage og skabe mønstre? Nej, siger den britiske matematiker Marcus Du Sautoy, som er forfatter til bogen The Creativity Code, der handler om kreative kunstige intelligenser. Men det afhænger af, hvilken slags kreativitet, vi taler om.

 

Marcus Du Sautoy mener, at der findes tre former for kreativitet:

  1. Eksplorerende kreativitet, som handler om tage udgangspunkt i den eksisterende verdens data og mønstre og udforske grænserne. Det er denne type kreativitet AlphGo udviser, når den spiller træk 37, som er nytænkende, men alligevel basereret på et bestemt paradigme – en etableret måde at tænke på.

  2. Kombinatorisk kreativitet, hvor man kombinerer forskellige paradigmer eller vidensfelter og opnår helt nye kreative indsigter.

  3. Transformerende kreativitet, hvor man bryder med alle tidligere paradigmer og opfinder noget ganske nyt, som både er overraskende og meningsfuldt.

Maskinlærende kunstige intelligenser med de rette data er uhyggeligt gode til at udvise eksplorerende kreativitet, og med en smule hjælp fra mennesker kan kunstige intelligenser også udvikle kombinatorisk kreativitet. Til gengæld er der meget, der tyder på, at kunstige intelligenser endnu ikke er særligt gode til at være kreative på en måde, som tænker helt ud af boksen. De maskinlærende kunstige intelligenser er altid bundet af de data, som de er trænet på, og de er ikke i stand til ved egen drift at finde nye data, eller helt at se bort fra data. De mangler evnen til at være selvbevidste, tvivlende og utålmodige eksistenser, som bliver drevet fremad af en primaldrift mod at gå nye veje.

Maskinlærende kunstige intelligenser føler sig mest trygge i en verden af data, hvor de kan finde mønstre og sammenhænge, hvorimod det transformativt kreative menneske netop søger at ødelægge eksisterende mønstre for at gøre op med trygge og etablerede dogmer. Da Picasso udviklede kubismen, var det ikke bare en videreudvikling af tidligere kunstarter, det var et radikalt nybrud med kunst, perspektiv og verdensforståelse på samme tid. Men ud over at være nytænkende og anderledes, var kubismen også meningsfuld i sin samtid, hvilket er et vigtigt kendetegn ved transformativ kreativitet: På den ene side går den nye veje, men på den anden side er den også nødt til at ræsonnere med bredere mønstre i sin kultur og samtid.

 

Så hvad betyder det for os, der arbejder i den kreative branche?

 

For det første betyder det, at kreative, der arbejder med eksplorerende og kombinatorisk kreativitet meget snart får nogle højpotente værktøjer, der kan hjælpe dem med at være kreative. Manipulation af billeder og videoer kommer til at blive toptunet med kunstig intelligens. Segmentering af målgrupper og personalisering af indhold vil blive styret af kunstige intelligenser. Idéer til nye industrielle designs vil blive genereret af kunstige intelligenser. Og tekstforfattere kommer til at få hjælp til både plots, emner, indledninger, sproglig tone og grammatik af hjælpsomme intelligente assistenter.

 

For det andet betyder det, at kreative bliver nødt til at udvikle sig sammen med de kunstige intelligenser og i stigende grad smelte sammen med de kunstige intelligenser. Mange vil opleve de kunstige intelligenser som en trussel, fordi de vitterligt kan gøre ens arbejde tusind gange bedre og tusind gange hurtigere. Men vi er nødt til at forstå, at de kunstige intelligenser blot er redskaber, som bliver en forlængelse af vores egen kreativitet. I stedet for at frygte en verden, hvor de kunstige intelligenser har gjort dig overflødig, skal du begynde at forestille dig en verden, hvor du har fået superkræfter. Hvordan ville en sådan verden se ud? Hvad ville du lave? Og hvad vil du gøre for at skabe denne verden?

 

For det tredje betyder det, at flere kreative bliver nødt til at bevæge sig op i fødekæden og blive mere som Picasso og mindre som AlphaGo. Vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke længere kan kalde os kreative, fordi vi kan lave et moodboard med en samling billeder, der udtrykker et brand eller en stemning. De kunstige intelligenser kan gøre det langt bedre og hurtigere end os. Fremtiden tilhører de kreative, som ikke søger at finde og genskabe mønstre, men som aktivt søger at nedbryde mønstre og gå nye veje. Fremtiden tilhører de kreative, som ikke bare er dygtige til billeder, tekst, video eller musik, men som tværtimod forstår menneskets verden i en holistisk sammenhæng. Fremtidens kreativitet handler om at nedbryde eksisterende mønstre, men også om at se nye mønstre på tværs af domæner, fagligheder, kulturer, lande, sprog og paradigmer.

 

AlphaGo spillede træk 37. Hvad er dit næste træk?

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte indlæg

Festtale for KADK

September 2, 2019

1/3
Please reload

Seneste indlæg

September 2, 2019

October 16, 2018

January 8, 2018

November 15, 2017

November 15, 2017

Please reload

Emner
Arkiv