Adfærdsdesign
03. Udnytter I brugernes manglende koncentrationsevne til jeres egen fordel?
Brugere kan sagtens læse lange tekster og sætte sig ind i komplekse problemstillinger på internettet. Men det kræver, at de er i det rette mindset - f.eks. hvis de lytter til en podcast eller læser lange magasinartikler.
Men hvis brugeren er i gang med en transaktion: købe produkter, downloade apps eller lignende, så kan man ikke forvente, at brugerne har båndbredde til at sætte sig ind i komplekse spørgsmål om cookies, tracking, brug af data, profilering osv.
Med andre ord skal I ikke regne med, at brugerne har forstået jeres datapolitik eller jeres regler for et abonnement, bare fordi de har klikket på acceptér-knappen.
Og I bør aldrig udnytte brugernes manglende koncentrationsevne til at få brugerne til at acceptere betingelser, der stiller dem dårligere. I har muligvis fået en juridisk accept, men etisk set har I ikke fået en reel accept.
Anbefalinger:
-
Undgå så vidt muligt lange og komplekse tekster.
-
Prøv at splitte information op i mindre bidder og præsentér den, når det er relevant.
-
Har I brug for accept fra brugerne, så prøv at bede om accept i den kontekst, hvor accepten er relevant.
-
Overvej om kompleksiteten kunne mindskes ved at gøre jeres service mindre kompleks.
-
Brug dygtige tekstforfattere til at skrive denne slags tekster.
Det dårlige eksempel:
Københavns Universitet har en privatlivspolitik, som i den grad ikke er til at gennemskue for den almene person. Eksempelvis skrives der, at Københavns Universitet (...) “registrerer og behandler personoplysninger med hjemmel i persondataforordningens artikel 6. Behandling af følsomme persondata i forskningsprojekter er omfattet af artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 9, stk. 2, litra a)”.
Man skal altså have juridisk forståelse samt være bekendt med databeskyttelses-lovens forskellige paragraffer for at kunne forstå, hvordan KU behandler ens data.
Det gode eksempel:
Søgemaskinen DuckDuckGo markedsfører sig på, at man ikke gemmer, deler eller anvender personlige data om brugerne.
De opsummerer deres privatlivspolitik med sætningen: “Vi hverken samler eller deler personlig information – det er vores privatlivspolitik i en nøddeskal”. Herefter forklares det i et menneskeligt sprog, hvordan det kan lade sig gøre og hvilke data, der rent faktisk indsamles og hvordan.
Det er stadig et langt dokument, men det er bevidst gjort så forståeligt som overhovedet muligt.
Eksemplet viser også, at dataetiske virksomheder typisk har nemmere ved at formulere forståelige privatlivsdokumenter, simpelthen fordi de har mindre at skjule og mere at være stolte af i forhold til deres kunder