foredrag og undervisning
Med sit engagement og høje energiniveau formår Peter Svarre at fastholde sit publikum og han evner at provokere på en positiv måde, der udfordrer publikums forståelse. Peter Svarres foredrag er skarpe og direkte og kendetegnede ved at indeholde eksempler på praktiske cases, der tager udgangspunkt i hans egne erfaringer. Jeg kan på det varmeste anbefale Peter Svarre som foredragsholder.
Camilla Glad Christensen, Copydan Tekst & Node
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens har for altid forandret vores verden. Computere er begyndt at tale, skrive, digte og male lige så godt som mennesker, selvkørende biler kører rundt i gaderne i San Francisco, og robotter laver parkour. Det er både skræmmende og fascinerende. Skræmmende fordi vi frygter, at maskinerne gør os overflødige, og fascinerende, fordi vi forestiller os, at maskinerne gør os til supermennesker. I dette foredrag får du svaret på, hvorfor udviklingen går så hurtigt i disse år, men vi kaster også blikket tusind år tilbage i historien for at forstå, hvorfor kunstig intelligens egentlig ikke er så nyt og hvorfor kunstig intelligens har nogle alvorlige begrænsninger, som vi er nødt til at forstå, hvis vi skal undgå teknologiens skyggesider.
Digital etik
Vi har brug for et ny paradigme for vores digitale verden, og det handler ikke kun om de store teknologivirksomheder, det handler om, hvordan virksomheder generelt designer digitale produkter.
Derfor har vi behov for en ny etisk tilgang til digitalt design – både hos den lille startup såvel som de store virksomheder og ikke mindst i den offentlige sektor.
Men hvordan laver man etisk digitalt design? Det får du svaret på i dette foredrag (eller workshop) med Peter Svarre, som har arbejdet et år sammen med Dansk Design Center på at udvikle redskabet Det Digitale Etikkompas, som netop hjælper virksomheder med at tænke etik ind i deres digitale løsninger.
Undervisning
90 procent af alle danske virksomheder og organisationer siger, at de er i gang med at opkvalificere deres medarbejdere til at kunne anvende kunstig intelligens. Det handler om at forstå AI på et overordnet plan, om at kunne anvende de konkrete redskaber og endelig at forstå deres praktiske og etiske begrænsninger. Jeg tilbyder 1 - 3 dages kurser, hvor deltagerne bliver inspireret, udfordret og får praktiske redskaber til at kunne anvende kunstig intelligens og overskue konsekvenserne af kunstig intelligens i netop jeres organisation.
Hvad er disruption?
Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere. I forgårs var det sociale medier, i går var det blockchains og i dag er det kunstig intelligens! Som virksomhed skal man være indstillet på at blive disruptet omkring hver femte eller tiende år. Men hvad er disruption egentlig? Hvordan hænger det sammen med nye teknologier som internettet, sociale medier, robotter og kunstig intelligens? Hvordan påvirker disse nye teknologier netop din branche eller din virksomhed? Og hvordan kan du forberede dig på disruptionen?
Hvorfor kan vi ikke arbejde på arbejde?
Det er umuligt at arbejde på arbejde! Åbne kontorlokaler, fossende strømme af e-mails og uendelige mængder af statusmøder betyder, at vi ikke længere arbejder på arbejdspladsen, men forsøger at klemme arbejde ind i vores i forvejen sparsomme fritid. Moderne teknologi og nye smarte ledelsesstrategier burde have gjort os både gladere og mere produktive, men i stedet er vi endt med stressede og desorienterede medarbejdere.
Hvorfor gik det galt, og hvad kan vi gøre ved det? I dette oplæg af Peter Svarre får du en række praktiske bud på, hvordan du kan ændre dit arbejdsliv, så du igen kan arbejde på arbejde.