top of page

bøger

Arbejder du med digital kommunikation eller produktudvikling, har du et ansvar – nemlig ansvaret for, at dine digitale superkræfter ikke gør mere skade end gavn.
Misbrug af data, diskriminerende algoritmer og manipulerende adfærdsdesign er det seneste årti blevet hverdagskost. Den digitale verden er løbet af sporet, og ansvaret hviler på skuldrene af alle, der designer, udvikler, programmerer og projektleder digitale løsninger.
Skal vi bygge en bedre og mere menneskelig digital verden, starter det med dig og dine valg. Denne bog hjælper dig med at træffe de rette valg.

 

hvadskalvimedmennesker.PNG

Bliver vi alle arbejdsløse? Bliver robotterne klogere end os? Kan vi stole på selvkørende biler? Bliver fremtidens krige udkæmpet af selvstyrende maskiner? Det er bare et par af de spørgsmål, du vil møde i denne bog, som fortæller historien om kunstig intelligens fra den græske mytologi til vore dages komplekse neurale netværk.

Selvom vi stadig er langt fra science fictionfilmenes dystopiske forestillinger om maskiner, der overtager verdensherredømmet, går udviklingen inden for kunstig intelligens ikke desto mindre så hurtigt i disse år, at vi bliver tvunget til at spørge os selv: ”Hvad skal vi med mennesker?”

 

Forbered dig på at blive blæst omkuld! Denne bog er en øjenåbner, der for altid vil ændre dit syn på de sociale medier og deres betydning for din virksomhed.

En strategi for sociale medier handler om mere end en Facebook-side og en Twitter-profil. Sociale medier er en perfekt storm, som blæser igennem alle dele af din virksomhed – lige fra forretningen til kommunikationen og organisationen.

Ved hjælp af inspirerende cases, egne erfaringer og en intelligent indlevende fortællestil løfter Peter Svarre vores syn på de sociale medier fra primitiv halleluja-begejstring til en realistisk og brugbar forståelse for, hvordan vi bruger de sociale medier strategisk i virksomheden.

Bogen giver dig ikke alene en forståelse for, hvad sociale medier gør ved din virksomhed, den giver dig også konkrete redskaber til at handle og skabe din egen strategi for, hvordan du kommer helskindet gennem de sociale mediers perfekte storm.

(Antologi, hvor jeg skrev kapitlet om sociale medier)

I Online kommunikation – en introduktion introduceres temaer og nøglebegreber, der bredt belyser kommunikationen på forskellige onlineplatforme.

Bogen tager afsæt i de fagelementer som vægtes på erhvervsuddannelserne og videreuddannelserne i forbindelse med emnefelterne onlinekommunikation og digital formidling.

I bogen gives introduktioner til bl.a. analyse af webkommunikation, usability, digital billedkommunikation, markedsføring på nettet, multimodal kommunikation, sprog på nettet, digital storytelling, interkulturel kommunikation og kommunikation på sociale medier.

Online kommunikation – en introduktion kombinerer teori og praksis og lægger vægt på cases, praktiske øvelser og praksisrefleksion.

Bogens bidragydere arbejder praktisk og teoretisk med onlinekommunikation og har stor erfaring med undervisning og/eller produktion af lærebøger inden for deres respektive områder.

(Medforfatter)

Verden er ved at blive digital. Hvad med din forretning?
Ingen virksomheder kan længere sige sig fri for at blive påvirket af den stigende digitalisering. Det påvirker forretningsmodeller, konkurrencekraft, IT-infrastruktur, arbejdsmetoder, salgskanaler og marketing. Derfor bør digitaliseringen være en del af alle virksomheders strategiarbejde.
Smartphones og tablets er ved at ændre den måde, vi kommunikerer på, og ikke mindst den måde, vi køber ting og tjenesteydelser på. Det er derfor afgørende at have overblik over, hvad det betyder for vores produkter, og hvilke muligheder det indebærer.
I 10 digitale strategier præsenteres ti temaer, der har fundamental strategisk betydning for virksomheder lige nu, og som bør være på netop din agenda. Hvilken betydning har det lige nu og på længere sigt, og hvordan gør du? Det er en praktisk bog med ordforklaringer, data, links, cases og spørgsmål, som hjælper dig videre. Bogen rundes af med en model for, hvordan man griber det digitale strategiarbejde an, så det er lige til at gå i gang med.

 

bottom of page