Automatisering
03. Er automatiseringen skyld i, at mennesker mister vigtige kompetencer?
Du har sikkert prøvet at køre bil med en GPS. Man indtaster en adresse, og så fortæller GPS’en sving for sving, hvordan man skal køre.
GPS’er har betydet, at mange mennesker har mistet kompetencen til at læse et kort, og mange mennesker er også blevet dårligere til at finde vej på egen hånd, fordi de altid bruger GPS’en.
Er dette kompetencetab problematisk? Det er et svært etisk spørgsmål. Men faktum er, at designet af GPS’er betyder, at mennesker mister kompetencer.
Kunne man have designet GPS’er på en anden måde, hvor folk mindre blindt følger vejvisningerne? Eventuelt på en måde, hvor Nord altid er øverst og hvor folk udvikler en forståelse for den geografi, de bevæger sig
i. Kunne man med andre ord bruge GPS’er til at gøre folk bedre i stedet for dårligere til at finde rundt på egen hånd?
Anbefalinger:
-
Tænk ind i fremtiden: Hvordan ville verden se ud, hvis alle mennesker mistede den pågældende kompetence?
-
Forsøg altid at designe jeres automatiserede systemer, så de ikke overflødiggør mennesker, men i stedet gør dem bedre og gladere for at udføre deres job.
-
Kan I indbygge læring og kompetenceudvikling i jeres digitale løsninger, så de hjælper folk med at udvikle nye kompetencer?