Are the kids alright?

… var det overordnede spørgsmål, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) i dag præsenterede deres metodisk grundige rapport om unges brug af sociale medier, og hvordan sociale medier hænger sammen med ting som afhængighed og trivsel. Jeg deltog i eventet i Valby – her er mine umiddelbare tanker.

Salen var fuld af repræsentanter fra interessegrupper, der varetager børns interesser, og der gik lidt af et skuffelsens suk igennem lokalet, da undersøgelsens måske vigtigste korrelation blev præsenteret – nemlig sammenhængen mellem tidsforbrug på sociale medier og unges trivsel. Her viste det sig nemlig, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng. Øget tidsforbrug på sociale medier fører – ifølge KFSTs undersøgelse – IKKE til faldende trivsel hos børn og unge. Konklusionen blev understøttet af data, der viste, at børn og unge faktisk også har stor glæde af deres tid på platforme som TikTok, Snapchat osv.

Hvis man maler med den brede pensel, så har majoriteten af unge det egentlig ret godt med deres brug af sociale medier. Men djævelen ligger naturligvis i detaljen, for når man dykker dybere ned i data, viser det sig nemlig, at problemerne med trivsel og sociale medier er ganske massive – de er bare ret skævt fordelt.

Særligt er det tydeligt i data, at unge piger bare ikke har særlig godt af sociale medier. For det første har de et massivt forbrug af sociale medier (ca. 4 timer om dagen for de 14 – 15 årige – og her har man ikke medregnet Youtube og streaming). Det ville selvfølgelig være helt fint, hvis de unge piger elskede alle de timer, de brugte på platformene, men data viser også, at pigerne i langt højere grad end drengene føler et afhængighedsforhold af platformene, hvilket betyder, at de bruger mere tid, end de egentlig har lyst til.

Undersøgelsen har også sammenkørt registerdata om trivsel i skolerne med spørgsmålet om, hvornår de unge får deres første mobiltelefon, og her kan man igen se, at pigerne bliver hårdt ramt. Som man kan se af én af de vedhæftede figurer falder pigers trivsel (som målt i skolernes trivselsundersøgelser) ret markant i årene efter deres første smartphone. For drengene er det faktisk omvendt – her stiger trivslen, men dog i langt mindre grad.

Undersøgelsen understøtter altså statistik, som man tidligere har set fra folk som Jonathan Haidt og Frances Haugen, der viser, at problemet med sociale medier og trivsel/afhængighed i meget høj grad også er et kønsspørgsmål. The girls are NOT alright! The boys are kinda so so…

En anden faktor, der påvirker afhængighed er børnenes evne til at udøve selvkontrol. Data viser, at børn, der har lavere selvkontrol også udviser større tendens til afhængighed og dermed lavere trivsel. Konklusionen er måske ikke så overraskende, men det viser igen, at sociale medier og skærme kan være helt ok for nogen, mens de kan være dybt problematiske for andre (dem med lav selvkontrol).

KFST ville ikke selv drage den konklusion, men i min optik understreger konklusionen om selvkontrol vigtigheden af, at have stringente aldersgrænser for børns brug af skærme og sociale medier. Jeg har selv børn i 8 – 11 års alderen, og det er jo ganske tydeligt for alle forældre, at mindre børns selvkontrol er langt lavere end ældre børns. Så når rapporten fra KFST viser, at sociale medier er skadelige før børn med lav selvkontrol, ville jeg ikke tøve med at konkludere, at sociale medier alt andet lige også er mere skadelige jo tidligere de introduceres i børnenes liv. Naturligvis kan der findes 7-årige børn, der har større selvkontrol end 10-årige, men i gennemsnit stiger børns selvkontrol med alderen, hvilket i min optik er et utroligt godt argument for at holde sociale medier ude af børns liv indtil de fylder 15, hvilket jeg også har skrevet om andetsteds.

Se den fulde rapport her: https://kfst.dk/media/egkp201j/20250206-young-consumers-and-social-media.pdf