Digital historieløshed

Stifter og direktør for Zoom, Eric Yuan, er øjensynligt et virkelig begavet og succesfuldt menneske, der er god for mange millioner eller milliarder (hvem tæller efterhånden…). Som så mange andre tech-bosser lider han dog under en forbavsende mangel på evne til at reflektere over, hvordan teknologi påvirker mennesker og omvendt.

Her er han på scenen til Techcrunch Disrupt konferencen (00’erne her lige ringet for at få deres konferencenavn tilbage) og argumenterer for, at hans nye videokaldsassistent kan overtage dine møder, så du kan bruge din tid mere fornuftigt på golfbanen, eller hvad du nu foretrækker at bruge din fritid på. Det korte og det lange er: Hvis AI assistenter kan plapre løs med hinanden på en uendelig mængde Zoom-kald, så kan du reducere din arbejdsuge med én, ja måske hele to dage!

Bortset fra at idéen om hallucinerende sprogmodeller, der går amok på virksomhedens strategimøder er mildest talt foruroligende, så afslører Yuans vision også en mangel på grundlæggende historisk viden om, hvordan teknologi påvirker mennesker, virksomheder og arbejdsmarkeder.

Allerede i 1930 fastslog verdens mest indflydelsesrige økonom, John Maynard Keynes, at automatisering og industrialisering ville betyde, at alle mennesker 100 år senere kun ville arbejde 15 timer om ugen. Og Keynes ville sandsynligvis have haft ret, hvis mennesker levede de samme liv og forbrugte de samme produkter i 2030 som de gjorde i 1930. Men det gør vi naturligvis ikke. I løbet af de forgangne 100 år har vi opfundet helt nye produkter, helt nye behov og helt ny virksomhedstyper, der tilfredsstiller disse behov. Keynes overså menneskers uovertrufne evne til altid at finde på noget nyt at efterstræbe. Og hvis der bliver frisat tid og arbejdskraft på grund af teknologi, vil denne tid og arbejdskraft meget hurtigt blive sat til at tilfredsstille alle disse nye behov.

Yuan laver præcis samme fejl som Keynes. For hvis AI-assistenter begynder at hjælpe os med vores online møder, vil der naturligvis ske tre ting:

1.      Vi vil holde langt flere møder, fordi omkostningen ved at afholde et møde vil falde drastisk. Det betyder, at du pludselig går fra at kunne holde fem daglige møder til måske at kunne holde 500. Og hvis du stadig lige skal nå at læse referaterne af alle disse møder og måske rydde op i nogle af de fejl, som AI’erne har lavet, så er det muligt, at du måske slet ikke sparer noget tid alligevel.

2.      Hvis du alligevel skulle spare en smule tid, så vil der meget hurtigt opstå en forventning i din virksomhed om, at du også bør fokusere på andre arbejdsopgaver. Og pludselig opdager du, at din fredag på golfbanen alligevel blev slugt af nogle nye arbejdsopgaver, som ikke fandtes et par måneder tidligere.

3.      Flere møder og nye arbejdsopgaver burde i princippet gøre dig mere produktiv, hvilket er godt for virksomheden, som nu kan producere mere med mindre arbejdskraft. Det medfører måske afskedigelser blandt dine kolleger, som så kan komme ud på golfbanen (hvis de altså havde råd). Men det medfører også en øget efterspørgsel i samfundet (fra din fede løncheck), som skaber ny efterspørgsel og dermed nye virksomheder, der på sigt kommer til at ansætte dine tidligere kolleger.

Den gode nyhed er, at AI sandsynligvis ikke kommer til at medføre massearbejdsløshed (i omstillingsparate samfund). Den dårlige nyhed er, at du eller Yuan ikke kommer til at få mere tid på golfbanen. Det er nemlig – på den lange bane – ikke teknologi, der bestemmer længden på vores arbejdsuge. På trods af, at USA er teknologisk mere udviklet end Europa, arbejder amerikanerne markant flere time om ugen end de fleste Europæere. Det er svært at sige, hvad der præcist bestemmer længden på en arbejdsuge, men der er meget, der tyder på, at det hænger mere sammen med faglig kamp og kulturelle forskelle end nye teknologier. Vil du have mere tid på golfbanen er det med andre ord nok en bedre idé at melde sig ind i en fagforening end at uddelegere dine møder til en AI-assistent.