Peter Svarre - petersvarre.dk - Nørrebrogade 110A, 1.tv, 2200 København N, tlf: 40409492, mail: peter@petersvarre.dk

Mondays I'm in Love

January 8, 2018

Mondays I’m in love

 

Det er en grå, trist og regnfuld mandag i januar. Det er din første dag på arbejdet efter en dejlig ferie i Thailand med hele familien. Og for at gøre alting værre, har din chef lige været forbi med endnu én af de der opgaver, som overhovedet ikke giver mening. Enhver kan jo se, at opgaven bare handler om, at han skal se godt ud i forhold til sin egen chef, og at opgaven på ingen måder bidrager med værdi til firmaet som helhed. Corporate life sucks!

 

Du er bestemt ikke alene. Overalt i verden sidder der millioner af kontorslaver og udfører opgaver, som i bedste fald ikke gør skade på virksomheden, og som i værste fald decideret modarbejder firmaets visioner og missioner – som de blev formuleret på det sidste strategiseminar på et konferencecenter i Nyborg.

 

 

Men hvad nu, hvis du kunne sparke chefen ud af døren og udelukkende arbejde på de opgaver, der giver mening? Hvad nu hvis ham din inkompetente kollega, som aldrig laver dagens gerning, automatisk og uden nogen egentlig bemærkede det, forsvandt ud af døren. Og hvad nu hvis der var en direkte sammenhæng mellem de medarbejdere, der skabte værdi for firmaet, og de medarbejdere der fik høje lønninger?

 

Det er måske fremtiden, og den hedder DAO – en forkortelse af Decentralized Autonomous Organizations, og det er blockchain-teknologi, der møder den organisatoriske virkelighed. Det er disruption, som ikke bare brænder indianerlandsbyer ned – det er nuklear udslettelse af hele vores arbejdsliv og den måde vi lever og interagerer som sociale individer i organisationer.

 

I 1937 udgav den britiske økonom Ronald Coase en artikel med titlen ”The Nature of the Firm”. Artiklen handlede om det besynderlige paradoks, at der i frie markeder opstod virksomheder, der var organiseret som bureaukratier, hvor markedskræfterne blev sat ud af kraft til fordel for hierarkiske strukturer. I traditionel økonomisk tænkning var kapitalistiske markeder den perfekte mekanisme til at producere og udveksle varer, og i dette perfekte system burde alle transaktioner være underlagt markedskræfterne. Så hvorfor valgte nogle mennesker så alligevel at slutte sig sammen i virksomheder, hvor man bevidst satte markedskræfterne ud af spillet? I stedet for at købe arbejdskraften, når man havde brug for den, valgte man at ansætte medarbejdere på lang sigt. Og i stedet for at lade arbejdskraften selv styre sit arbejdsudbud, valgte man at lade chefer afgøre, hvordan medarbejderne skulle organisere deres arbejde. Hvis markeder virkelig var frie og perfekte, gav det slet ingen mening at lave virksomheder.

 

Coases orginale indsigt – som han langt senere modtog nobelprisen for – var at markeder langt fra er perfekte. Når vi skal bruge arbejdskraft til at løse en opgave, er vi nødt til at have viden om, hvem der er dygtige, og hvem der er inkompetente. Hvis leverandørerne ikke leverer varen, er vi nødt til at have mekanismer, der kan udmåle straf og kompensation. Og nogen gange kan det være ekstremt tidskrævende, hvis man hele tiden skal forhandle prisen på alting. Med andre ord kan transaktionsomkostningerne på frie markeder nogen gange blive så store, at det bedre kan betale sig at sætte markedskræfterne ud af spil og organisere sig i virksomheder.

 

I en virksomhed behøver man ikke for hver eneste opgave spekulere over at hyre arbejdskraft til at løse opgaven. Man har faste medarbejdere og faste procedurer, for hvordan man gør tingene og på den måde slipper man for en lang række af de frie markeders transaktionsomkostninger. Ifølge Coase opstår virksomheder altså af den primære årsag, at de løser problemet med transaktionsomkostninger. Selvfølgelig skaber de hierarkiske organisationer andre omkostninger: Som nævnt i starten af artiklen kan der være dovne medarbejdere, dårlige chefer, langsomme forretningsgange og så videre, men i det meste af det tyvende århundrede var disse omkostninger ofte lavere end de frie markeders transaktionsomkostninger, hvilket resulterede i fremvæksten af små, store og enormt store virksomheder.

 

I slutningen af det 20 århundrede ændrede det decentraliserede internet dog spillereglerne for virksomheder. De frie markeders transaktionsomkostninger begyndte at falde, fordi internettet muliggjorde videndeling og decentral kollaboration i en grad, som hidtil havde været umulig. Pludselig kunne millioner af mennesker, der aldrig havde mødt hinanden, skabe et digitalt leksikon, og udkonkurrere gamle bureaukratiske leksikonvirksomheder. De faldende transaktionsomkostninger muliggjorde helt nye organisationsformer, hvilket har resulteret i så forskellige fænomener som Wikipedia, Uber, Facebook, Twitter, Det arabiske forår og freelance-platforme som Upwork. Alle er de eksempler på organiseringer af mennesker, som ikke var mulige før internettet på grund af transaktionsomkostningerne ved at slutte sig sammen og organisere sig.

 

Decentraliseringen af organisationer havde dog en uventet modtendens, nemlig en ekstrem centralisering af økonomiske ressourcer. Uber har decentraliseret organiseringen af taxavirksomhed, men Ubers tilgang til decentralisering er baseret på, at virksomheden Uber ejer platformen for decentralisering. Med andre ord: Decentral løsning af opgaver, men ekstremt centraliseret økonomisk ejerskab. Dette er en tendens, man har set hos stort set alle internettets såkaldte deleøkonomiske platforme. Vi deles om at levere arbejdet, men det er én spiller, der løber med hele den økonomiske gevinst.

 

Men hvad nu, hvis man også kunne decentralisere økonomien i de deleøkonomiske platforme? Sig velkommen til DAO. Den decentrale autonome organisation.

 

DAO’er er baseret på blockchain-teknologi, som de fleste kender som teknologien bag Bitcoins, men i virkeligheden er den underliggende teknologi langt mere interessant end hype-boblefænomenet Bitcoins. Teknisk set er blockchain-teknologi matematisk komplekst, men hvis man virkelig skal skære til benet, kan man sige, at blockchain-teknologi handler om at skabe tillid mellem decentrale aktører. Uden en central aktør sørger blockchain-teknologi for at individer (og computere) kan stole på hinanden ved hjælp af bindende digitale kontrakter. Penge handler om tillid, og Bitcoins er i bund og grund en digital valuta, der har decentraliseret tilliden til penge. I stedet for at stole på nationalbanker (og staten) stoler man på et decentralt netværk af aktører og på den underliggende kode (kontrakt), der er grundlaget for Bitcoins.

 

Men Blockchain-teknologien kan også løse andre tillidsproblemer. Da Ronald Coase i 1937 skrev om transaktionsomkostninger ved frie markeder handlede det i høj grad om mangel på tillid. Kunne man stole på, at arbejdskraften blev leveret? Kunne man have tillid til kvaliteten? Hvad skulle man gøre, hvis tilliden blev brudt? Og så videre. Og det er netop disse tillidsproblemer ved at drive virksomhed, som den decentrale autonome organisation forsøger at løse ved hjælp af blockchain-teknologi.

 

DAO’er har ikke mange år på bagen, så der findes ikke en entydig definition på, hvordan de fungerer, men groft sagt er princippet bag en DAO følgende: En entreprenør får en idé til et problem, der skal løses – eksempelvis at flyve en raket til månen. Han opretter herefter et forslag til projektet, som skrives ind i en blockchain. Herefter kan andre aktører stemme på projektet ved at investere i projektet ved hjælp af digitale valutaer. Investorerne bliver ikke bare investorer men også aktive beslutningstagere i resten af firmaets levetid. Man kan sige, at det er en blanding af crowdfunding og aktiemarkeder, men med den væsentlige forskel, at investorerne har en direkte adgang til at påvirke firmaets beslutninger i fremtiden. Og i modsætning til aktiemarkeder, så springer man bestyrelsen og direktionen over således, at firmaets beslutninger træffes direkte af investorerne. Og alle beslutninger skrives ind i blockchain-kontrakter, så de er bindende for fremtiden.

 

 

En DAO skiller sig således af med bestyrelser og direktører, men også mellemlederne forsvinder ud af en DAO. Når der skal laves nye opgaver i en DAO foregår det nemlig ved at selvstændige aktører, som ikke er ansat af firmaet, skriver forslag til nye opgaver, som DAO’en bør løse. Det kan være en teknisk opgave (bygge brændstofslangen til raketten), en marketingopgave (skaffe mere opmærksomhed omkring projektet for at tiltrække mere arbejdskraft) eller noget helt tredje. Forslagene bliver vurderet af DAO’ens ejere, som kan stemme om, hvorvidt projektet bør sættes i gang. Hvis forslaget bliver accepteret, kan den selvstændige aktør gå i gang med leverancen og hvis varen bliver leveret, vil aktøren på et tidspunkt automatisk blive aflønnet i en digital valuta. En DAO starter altså med en idé og et forslag, og herefter er det blockchain-kontrakter, der sikrer at alle de decentrale aktørers handlinger bliver koordineret, så de alle peger frem mod realiseringen af DAO’ens oprindelige idé.

En DAO er på den måde decentraliseringen af decentraliseringsteknologi og derfor en potentiel disruptor af deleøkonomiske fede katte som Uber, Facebook, Upwork, Kickstarter og Airbnb. I dag er man nødt til at anvende store multinationale centraliserede deleøkonomiske platforme, hvis man vil tilbyde sin arbejdskraft/viden/penge til et projekt, men med DAO’er kan man gå udenom de store platforme og bygge sine egne decentrale organisationer, som kun de involverede aktører har ejerskab over.

 

På trods af de store potentialer er DAO’er i dag kun i deres spæde vorden. Det første rigtigt kendte eksempel på en DAO (The DAO) var en decentral venture-fond, som kort efter sin søsætning blev hacket og drænet for sin digitale valuta. Ikke en specielt god start!

 

Et andet eksempel på en DAO er Dash, som i sig selv er en digital valuta, hvor organisationen bag er en decentral autonom organisation. Og i det hele taget er der i dag en nær sammenhæng mellem digitale valutaentusiaster og folk, der arbejder med DAO’er. De fleste DAO’er løser typisk problemer, som er relateret til digitale valutaer. På den måde minder det om dengang, hvor bloggere primært talte om blogging og de første Twitter-brugere talte om Twitter og sociale medier.

 

På trods af, at det kan være svært at pege på lige præcis én succesrig DAO, som løser problemer uden for de digitale valutanørders verden, begynder man dog alligevel at se en underskov af projekter og start-ups blomstre op. Mange af disse virksomheder leverer softwaren til, at man kan starte sin egen DAO og er altså det første skridt på vejen til, at DAO’er for alvor kan blive en realitet. Mange af disse platforme er nørdede og kører på Linux-platforme og andre teknologier, som er utilgængelige for almindelige ikke-nørdede iværksættertyper, men udviklingen bevæger sig hurtigt, og det er ikke usandsynligt, at en 13-årig knægt, der har lyst til at starte sin egen cykeldelingstjeneste om ganske få år kan starte sin egen DAO og blive decentral iværksætter i en virksomhed uden chefer.

 

Måske kan mandag morgener i januar alligevel blive sjove igen!

 

-------------------------------------------------------------------------------------------

Mere om DAO’er:

https://venturebeat.com/2017/04/23/companies-of-the-future-no-ceo-no-boss-managed-by-blockchain/

https://venturebeat.com/2017/12/03/no-ceo-needed-these-blockchain-platforms-will-let-the-crowd-run-startups/

https://medium.com/dash-for-newbies/how-to-get-funded-by-a-decentralized-autonomous-organization-4d2430572bcb

 

DAO eksempler:

https://colony.io/

https://aragon.one/

https://district0x.io/

https://ethlance.com/

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte indlæg

Festtale for KADK

September 2, 2019

1/3
Please reload

Seneste indlæg

September 2, 2019

October 16, 2018

January 8, 2018

November 15, 2017

November 15, 2017

Please reload

Emner