Hvordan en finsk sauna kan gøre dig til en bedre foredragsholder

Dette er første indlæg i en kommende føljeton, som handler om at udvikle sig selv som foredragsholder. De enkelte posts kommer til at tage udgangspunkt i en række kurser, jeg følger hos Roxana Kia, som underviser ledere og foredragsholdere i personlig kommunikation og gennemslagskraft. Planen er at dele mine erfaringer, udfordringer, åbenbaringer og fremskridt så ærligt og åbent som overhovedet muligt. Indlæggene vil blive skrevet som en personlig dagbog med refleksioner fra de enkelte kurser, men jeg tænker, at denne lille føljeton også vil være relevant for alle andre, der arbejder med foredrag eller anden form for personlig kommunikation.

BETALT MARKEDSFØRING: Jeg har en aftale med Roxanna Kia om, at jeg får rabat på hendes udvidede kursus, hvis jeg skriver denne føljeton. Roxanna har dog ingen indflydelse på indholdet, og alle ordene er derfor mine egne.

For cirka et år siden kørte min karriere på skinner. Jeg havde udgivet to bøger og havde en tredje bog på vej, jeg lavede spændende projekter for gode kunder, og jeg blev jævnligt booket til foredrag om kunstig intelligens og digital etik. Og mine foredrag var gode! De var sprængfyldt med viden, som jeg havde opsamlet som konsulent og forfatter gennem 25 år. Og som forfatter og kommunikatør, havde jeg helt styr på at lave en Powerpoint-præsentation, så den byggede historien op på den rigtige måde og aldrig – ALDRIG – indeholdt et eneste kedsommeligt bulletpoint.

Det eneste jeg aldrig rigtig havde skænket en tanke var, hvordan jeg selv fremstod på en scene. Jeg tænkte naturligvis over min påklædning og min stemmeføring, men ellers var min personlige fremtoning underordnet det vigtige, som i min optik var budskabet: den viden, jeg gerne ville formidle.

Efter 20 år som foredragsholder havde jeg derfor heller aldrig overvejet nogen former for træning eller uddannelse. Min filosofi var nok lidt, at enten kunne man stå på en scene, eller også kunne man ikke. Og jeg følte egentlig selv, at jeg havde ret godt styr på det. Jeg var ikke vanvittigt nervøs, og jeg fik rimelig gode anmeldelser af mine foredrag.

Lige indtil den dag, hvor jeg tilfældigvis mødte Roxanna Kia!

Og det er ikke helt sandt, for faktisk var jeg lidt skeptisk i starten. Roxanna præsenterede sig som en person, der kunne hjælpe foredragsholdere og ledere med at forløse deres eget potentiale, hvilket straks fik alle alarmklokkerne til at bimle, for det lød både for godt til at være sandt, og måske også sådan lidt selvhjælpsagtigt på den nemme måde.

Men efter at have ringet lidt rundt, måtte jeg sande, at Roxanna nok kunne ét eller andet. Alle folk jeg rakte ud til, var i hvert fald ubetinget fyldt med lovprisninger.

Kort tid efter balancerede jeg op ad en høj, stejl, rusten og meget vakkelvorn udendørs trappe, der leder op til Roxannas kursuslokaler på Refshaleøen. Nervøsiteten ved at balancere op ad trappen var dog overskygget af nervøsiteten ved for første gang i mit liv at skulle dykke ned i min egen personlighed som foredragsholder. Hvad ville jeg møde dernede? En usikker lille knægt, der klamrede sig til sine Powerpoints, en arrogant stodder, der havde svært ved at relatere til sit publikum eller noget meget værre?

Da jeg balancerede ned ad trappen igen to dage senere, havde jeg ikke svarene på alle mine spørgsmål, men jeg havde fået en indsigt i mig selv, som jeg sidenhen har kunnet bruge aktivt til at løfte mine foredrag til et helt nyt niveau. Et niveau, hvor jeg i dag får topanmeldelser, hvor min kalender er fuld af bookinger, og hvor mange af mine kunder ringer tilbage og booker et nyt foredrag.

På de to dage havde jeg nemlig indset to vigtige ting:

For det første havde jeg i mine foredrag været blindt fokuseret på at formidle et – for mig – vigtigt budskab. Jeg troede, at min opgave var at formidle viden fra min hjerne til publikums hjerner. Men jeg havde overset, at det gode foredrag ikke handler om hjerner, der taler sammen, det handler om kontakt og intimitet mellem mennesker. Hvis man ikke formår at skabe intimitet, er der ingen, der lytter og heller intet budskab der bliver formidlet. Roxanna lærte mig, at denne intimitet kan skabes ved at kigge publikum i øjnene. Det lyder banalt, men er overraskende svært. Men til gengæld er effekten nærmest eksplosiv, når man først får styr på det. Og det virker lige meget om der er 5 eller 500 mennesker i lokalet.

For det andet havde jeg masser af god energi i mine foredrag, men det kunne nemt blive en lidt flakkende og nervøs energi, som havde svært ved at fastholde folks opmærksomhed. Og det var også den samme energi, der gjorde, at jeg talte alt for hurtigt og i et alt for højt toneleje. For at arbejde med mine energier bad Roxanna mig om at forestille mig, at jeg sad i en finsk sauna og drak en god flaske vodka. Varm, halvfuld, svedig og meget tilbagelænet skulle jeg nu holde mit foredrag. Og pludselig kom der ro på! Stemmen blev dybere, tempoet blev lavere og energien blev mere intens og dyb. Jeg puttede sauna-billedet i lommen, og næste gang du ser mig stå på en scene ved du, at jeg i virkeligheden sidder i en finsk sauna…

Jeg lærte mange andre ting på Roxannas to dages kursus, men jeg fik også blod på tanden for mere. Hvis jeg kunne udvikle mig så meget på to dages intenst arbejde, hvor kunne det så ikke ende, hvis jeg gjorde personlig udvikling og læring til en naturlig og løbende del af mit arbejde som foredragsholder.

Jeg har derfor nu tilmeldt mig Roxannas udvidede kursus som strækker sig over 9 endagskurser fordelt over et år. Og planen er, at dele ud af erfaringer, udfordringer, tips og tricks efter hvert af disse kurser.

For mig selv er det en form for notesbog, hvor jeg kan reflektere over, hvad jeg har lært. Men hvis du er foredragsholder, leder eller en anden person, der bare engang i mellem står på en scene eller ølkasse, så kan du måske også blive inspireret til selv at blive en bedre og mere vedkommende kommunikatør.

Så følg med her på Bloggen eller på LinkedIn. Jeg kommer til at lægge en ny artikel på efter hver af de ni kurser.